2007 - EM i Southhampton
Nedenstående turneringsberetning er skrevet af Rune Nielsen, Raja Ferneke og Claus Schmidt som dagbogs-beretninger fra deres tur med det danske herre- og damelandshold. Se billeder her eller her.
D. 29. juli 2007 af Claus Schmidt
Solen skinner i England (Southampton) til EM i Ultimate Frisbee, selvom der var lovet regn. Specielt de århusianske tropper lagde godt fra land.
I Damerækken var Raja med til at vinde over Frankring i en tæt, spændende og vigtig kamp: 17 – 15. I anden kamp mod EM favoritterne fra Finland måtte de danske piger dog trække det korte strå med cifrene: 4 – 17
I Open rækken (herrer) var Rune, Thomas, Paw, Claus, Martin og Steen med til at skyde Danmark mod toppuljen med en sikker sejr mod Rusland
på: 17 – 8
Se alle resultater og stats på den officielle hjemmeside. Specielt Martin og Steen hjalp godt til med samlet 5 scoringer. Thomas og Claus (trods skade) var med en assist hver også med til at præge kampen. Rune og Paw leverede overblik og fightervilje, så sejren kunne køres i hus.
Og hvad sker der så på sådan en første dag til et EM?
Jo ser du ;-) Alle får en players pack med masser af fede ting, blandt andet rygsæk, vanddunk, USB-stick støvlepose m.m.
Så ser man hinanden lidt an, hilser og får updates på alle hold, så man ved hvem der skal spilles gode kamp imod. Derefter står man tidligt op, spiller kampe (i solskind – tro det eller lad være ;-), og først derefter er der så åbningscerimoni… Men alt i alt en god start til EM for de århusianske spillere.
D. 31. juli 2007 af Rune Nielsen
Endnu en dag med masser af sol over Southampton, kun afbrudt en pletvise skyformationer. Morgenen startede med våde støvler fra duggen på banerne, da herrerne kastede de første discs nogle minutter før otte. Første kamp gjaldt Holland, som havde en sejr med fra forrige opgør i Gøteborg. Og kampen forløb også ganske som forventet hele første halvleg. Begge hold kæmpede det bedste de havde lært, ingen ville give efter, og de fulgtes side om side; dog med en lille overvægt til de danske tropper. Først midt i anden halvleg trak danskerne fra, godt hjulpet på vej af et engageret damelandshold på sidelinien, og vandt fortjent kampen 16-12.
I anden kamp skulle Slovakiet klares, og også her blev det et tæt opgør. Begge hold syntes fra starten at have glemt opdækningen af de dybe spillere, og pointene kunne klares med to afleveringer og et dybt kast i zonen. Halvlegen kom til Danmark ved 9-5, første halvleg var egentlig ikke så interessant, men der findes heldigvis en halvleg mere. Offence gjorde deres lige efter coach Thomesens kogebog, og sørgede også for at holde Danmark komfortabelt foran. Den danske defence fik i anden halvleg mere magt på banen med gode blocks og et meget bedre overblik. Til gengæld smed de så discen væk bagefter. Det skal dog nævnes at en omstilling til force-middle gjorde det meget sværere for slovakerne, der til sidst løb helt tør for kræfter og således tabte kampen 11-16.
Det danske open hold kan derfor indtage førstepladsen i puljen med tre vundne kampe. Forude venter den nye pulje, hvor modstanderne hedder Irland, Frankrig og Sverige – der er lagt op til nye, spændende kampe. Onsdag møder DK Irland.
Danmark – Rusland : 17 – 8 (søndag)
Holland – Danmark : 12 – 16 (mandag)
Slovakiet – Danmark : 11 – 17 (mandag)
Damerne havde i dag endnu to kampe, grundet deres noget større puljer, mod Holland og Italien. Ingen af kampene ville blive lette, men heller ikke umulige at vinde. To sejre over Holland på en dag ville pynte pænt. Og kampens første halvleg udviklede sig til det bedste for de danske piger, og halvlegen kunne fortjent nydes med resultatet 9-5. Mere af det gode spil blev vist frem, men selvom anden halvleg startede pænt, blev den præget af rigtigt mange turns på begge hold. Danskerne havde problemer med at holde afstanden til hollænderne, kræfter var blevet en mangelvarer og ved timecap var resultatet blevet 14-14. Alle spillere pumpede den sidste petrolium ind i forbrændingsmotoren, men alligevel fik hollænderne det afgørende point i sækken og lukkede kampen 17-16.
Italien så på papiret ud til at være et stærkere hold end Danmark, men ligesom med hollænderne skulle det blive en utrolig spændende afslutning. Efter at have været bagud med 5, kom pigerne forrygende tilbage på 12 – 12. Stæmningen var høj, men kampen endte 15 – 14.
D. 1. august 2007 af Claus Schmidt
Det bliver efterhånden ikke vejret vi kan klage over. Stadig højsol og sommer. Men dagen kom alligevel for herrernes første nederlag :-(
Kampen mod Irland blev en meget tæt og intens kamp. 8 – 9 ved pausen til Danmark, defence havde meget svært ved at bryde det løbestærke irske angreb, som bare havde én mand højere end alle andre. 5 eller 6 mål tog han kun fordi han besad en overlegen højde. Røv!
Det skal dog nævnes at Århus Ultimates helt egen Rune stod for kampens højde punkt, da han nappede en Calahan fra et helt sovende irsk offence. Sådan Rune ;-)
Men det bliver nu svære at gå direkte til 1/8 finalerne. Sverige står næst for, og da de har klaret sig rigtig godt, bliver det meget svært. Frankrig er det sidste hold i vores toppulje, og dem skal de danske herrer møde på det store stadion til en show-off kamp foran alle EUC deltagererne.
Det bliver spændende at se om Danmark kan stå for presset fra os selv og fra det store publikum. Selv tredie pladsen i puljen er vigtig, da det giver en lidt nemmere pre-quarter kamp. Vi er langt fra ude af medalje kampen, men det er blevet lidt svære…
Pigerne derimod havde en rigtig god dag, og stod derfor for den danske optur. Sådan! Rusland stod først for, og blev klapset 17 – 6. Også her blev der lavet en Calahan.
Østrig gav lidt mere modstand, men de danske piger var overalt. Kampen endte 17 – 11. Der kæmpes nu om 3. eller 4. pladsen i puljen, hvilket giver den vigtige billet til den nye toppulje.
D. 2. august 2007 af Raja Ferneke
Første kamp for herrerne på denne fjerde dag i EM ugen bød på den imponerende modstander Sverige, der med fast hånd havde sørget for at bestemme udfaldet af alle deres kampe. Også på papiret var det en stor mundfuld for danskerne, hvilket måske kan forklare valget i at lade bestemte danske spillere sidde over. Om svenskerne også lod spillere sidde over er uvist, men danskerne blev aldrig hægtet af kampen. Sverige fik dog en komfortabel føring på en håndfuld point og kunne slutte kampen med cifrene 17-12 i svenskernes favør. Alligevel gav danskerne god modstand og udfaldet var ikke umiddelbart soleklart for alle før svenskerne scorede deres sidste point. Flot kamp og igen flot spil af drengene fra Århus.
Frankrig, dagens store finale og også dagens show case game skulle vise sig at blive højdepunkt for både spillere og tilskuere. Mens Frankrig havde fået hård kritik for deres manglende spirit i deres spil kunne de danske drenge varme op med lidt flere opmuntrene tilråb og få et mentalt overskud. Kampen blev en rigtig fest med masser af super flot spil, irriterende kald fra franskmændende, dans og sang fra pigerne på sidelinjen og ofte overlegent spil fra de århusianske spillere. Især stod Martin og Rune for en del gode blocks og hård opdækning fra Thomas. Mens Claus, Paw og Steen sørgede for sikkert spil rundt på banen, mens pointene blev indkasseret på danskernes konto. Kampen endte overlegent 17-8 til danskerne.
Pigerne fik deres første målsætning opfyldt efter at Holland slog Frankrig og sendte Danmark i toppuljen. Senere samme dag skulle de så i krig med deres første kamp i den nye pulje og her stod Tyskland for tur. Det blev en hård og spændende kamp med masser af godt spil fra begge sider og endte ud med 15-11 til Tyskland efter at de for første gang var ude i overtid i en kamp. De danske piger fik da også masser af ros for deres gode fighter vilje!
D. 3. august 2007 af Rune Nielsen
Pigernes to kampe gjadt Schweiz og England, begge gode og stærke hold; og endnu en gang var Danmark udvalgt som lilleput-nation. De fleste hold er tændte, når de først er blevet undervurderet, og det tog de danske piger til sig. Der var masser af vilje og godt spil mod det schweiziske hold, og Danmark holdt sig inde i kampen indtil midten af anden halvleg, hvor scoringerne i større grad begyndte at blive uddelt til Schweiz. Resultatet viste en sejr til Schweiz 17-10.
Endland havde valgt at undervurdere de danske piger – faktisk endnu mere end Schweiz – og havde derfor også spillere til at sidde over. Gad vide om det nogensinde er en god ide? Så de danske piger spillede deres bedste og fulgte med englænderne igennem første halvleg. Det samme skete i anden halvleg, hvorefter mere prominente spillere på det engelske hold fik besked på at starte opvarmningen. Præcis hvilke faktorer, der ændrede kampens gang, kan der fortælles lange anekdoter om, men bottom line er at England fik deres sejr i hus 17-9. En rigtig flot kamp mod den engelske overmagt.
Herrerne havde ikke kvalificeret sig til den øverste top 8 efter nederlaget til Irland, og dagens første kamp, et recovery game, skulle stå mod Østrig. Der var alt at vinde og alt at tabe. Ingen oversiddende spillere, fuld koncentration og som altid intens opvarmning styret af opvarmningens mester, Roar Meier. Østrig kom aldrig igang, det danske hold havde farten af en meget stor flodbølge og stoppede først efter sejr på 17-7.
Endelig var kvart-finalen nået, det var mod Finland. Hvor og hvornår det skete er endnu ikke helt klart. Ej heller hvorfor det skete. Men det gik hurtigt. En tilsvarende finsk flodbølge blev sendt afsted fra første udkast, finnerne legede med de danske spillere, som løb og løb og løb – for det meste forgæves. Når ikke Finland selv havde discen i besiddelse, så blev den rigtigt mange gange smidt væk af et rigtigt dårligt spillende dansk hold. Et svigende nederlag til danskerne, Finland vandt med hele 17-7 og sendte danskerne ned i spillet om 5. pladsen.
D. 4. august 2007 af Rune Nielsen
Pigerne havde succes over hele linien. Med to kampe tilbage blev der spillet om 5. – 8. pladsen i det europæriske mesterskab. Det eneste der skulle til var to sejre inden dagen var omme. Og Holland fik nok at se til mod de danske piger, det eneste acceptable var sejr, sejr, sejr til Danmark. Og den kom som fortjent. Utrolig figther-vilje og masser af sammenhold, og mindst lige så ømme ben, resulterede i 15-13 til Danmark. Det var helt klart defence kæden, der tog affære og hev luften ud af den flyvende hollænder.
Spillet om 5. pladsen stod mellem Danmark og Italien, i tidligere kampe havde Italien taget mange sejre med hjem. Igen kunne danskerne kun bruge sejren, intet smager så bittert som et nederlag. Og også i denne kamp var danskerne tæt på flyvende, en flok små italienere kunne ikke stille meget op. Scoren stod 14-12, da kampen var ovre, og igen havde Danmark trukket det længste strå. Jublen tog rigtigt til, da pigerne holdt tour-de-chambre senere på aftenen.
Perfekt indsats fra de danske piger, en mægtigt fortjent 5. plads og en højere placering end seeded.
Herrerne havde også to kampe på sjette spilledag, og først gjaldt det Tyskland. På papiret et glimrende hold, der forstår at flytte discen rundt på banen. Men slet ikke en umulig modstander for det danske hold. Danskerne havde lidt start problemer, så tyskerne hev de første point ind på egen konto. Og tyskerne gjorde præcis brug af det hurtige spil. Desværre blev den danske offence aldrig aktiveret, faktisk var det alt for ofte det første kast, der blev smidt væk. Ved halvleg havde Tyskland ni point mod Danmarks sølle to point, og danskerne indkasserede et knusende nederlag 17-6. Hvad hulen skete der!
Og således måtte herrerne nøjes med at spille om 7. pladsen, i endnu en kamp mod Frankrig. Offence hos danskerne havde stadig en hel del problemer, og det så ud til at franskmændene skulle løbe med sejren. Heldigvis kunne den danske defence præstere, og fik nedbragt forspringet på fem point til 15-14. Faktisk fik defence-kæden også lov til at spille offence, og det hurtige spil med korte afleveringer hev Frankrigs forsvar i stykker. Selvom danskerne sled med enhver brugbar muskelfiber, og alt hvad erfaringen tilbød, smed Frankrig discen i den danske målzone og slukkede dermed drømmen og håbet for Danmark. Resultatet blev 17-15, til Frankrig.
En middelmådig indsats fra de danske drenge, ikke en succes. Måske en acceptabelt placering for et ungt hold?
2011-11-17:
2010-09-12:
2010-05-31: