2007 - Furious Five, Herre

Af Thomas Alsted

Som altid op til F5 er der spænding om udtagelsen af Open holdet. I ugen op til blev Paw skadet, og valget skulle nu stå mellem at spille fremtidens folk på ind på holdet eller sætte stærkeste hold med eks. landholdsspiller Carsten H. Pedersen som mand nr. 5. Valget faldt på fremtiden, og holdet 2007 blev derfor:

• Claus Schmidt
• Martin Trangbæk
• Rune Nielsen
• Thomas Alsted
• Rasmus Lisborg (som erstatning for Paw)

Den sølvgrå Suzuki drønede ud af et sneklædt Århus fredag aften. Den grå sølvpil er med overalt, hvor end ÅUFK tager hen. I bilen var vi kun fire friske frisbee fyre, da formands-Rune havde valgt at hoppe på pigetoget. Tiden blev fordrevet med Chris & Chokoladefabrikken, indtil børnene på bagsædet faldt i søvn. Lidt over ni ankom vi til Højby hallen, hvor de flinke Odense piger viste os 5.b. Whist blev der spillet, og Claus var vinderen med 4 ud af 5 sejre. Pigetoget ankom et par timer senere, rullende med deres trolley. Det var fredag.

Århus er efterhånden ved at være professionelle til morgenkampe. Vi får næsten heller ikke andet. Men kl. 8:00 stod Århus drengene kampklare mod FU fra Holland. Holdene startede jævnbyrdigt ud med et par scoringer hver, men så lavede Thomas en Calahan, og Århus trak fra og vandt 11-4. De var meget imponerede over vores løbeoverlegenhed, da vi næsten konstant lukkede dem ned i defence. Botanisk have: Danke schön. Efter kampen så vi VUF slå et svækket Endzonis hold, 10-7.

Selv samme Endzonis var næste bytte, og de fik samme tur som FU. Slam, sagde det, og Århus gjorde rent bord med 11-4 over tyskerne, der dog havde fået hjælp af en Odense spiller. Denne gang var det derimod Rune der lavede en Calahan. Defence var, hvis muligt, endnu bedre end i forrige kamp. Lisborg lavede det sygeste diveblock ud over sidelinjen, men der blev kaldt strip. Denne kamp huskes også for et mærkeligt flappepoint. 3-4 spillere flappede discen 5-6 gange, frem og tilbage mellem holdene, og hver gang gispede publikum. Intense øjeblikke!

Sidste kamp i puljen var mod VUF. De havde lånt vores nyindkøbte Odense spiller, Steen Harsted. I pausen forinden havde vi analyseret VUF til mindste detalje. Men det blev en hård kamp. Det nye Tørring hold bed fra sig og gav den bedste modstand, so far. Men uanset hvad, kommer vi ikke udenom, at Århus var flyvende, og derfor vandt 9-4.

Vi havde vundet vores pulje, suverænt, og følte os derfor forpligtigede til at ringe til vores ultimatefar/mentor: Carsten. Vi var høje af sejrsrusen og han blev derfor tilsunget. Kl. 14:30 var vi færdige for dagen. Et langt fællesbad og ultimate-kigning var, hvad resten af dagen bød på, indtil mad-festen begyndte. Odense skal virkelig have ros for arrangering og servering af mad. Det giver 9 ud af 10 stjerner. Dog ikke topkarakter, da sovsen, der blev serveret i kaffekander, var brændt på. Vi vandt ikke festen, men vi var alligevel meget cool’e. Claus var vores helt egen limbo konge, men måtte se sig slået af de to yngste – bestemt ikke lave – Meier brødre. Lisborg konverterede til vegetar, for en aften, Ålborg barberede F5 i nakken og vandt festen ved at drikke Tørring under bordet. Søren Ravn blev endvidere optaget i den eksklusive frisbeeklub: Drik-en-disk-klubben.

Spinners tabte den ædru fest ved at gå tidligere i seng end Århus. De troede nemlig, at de skulle op og give os modstand, til endnu en morgenkamp. Men nej. Som sidste gang vi mødtes, var der klasseforskel. 11-2, siger vist sig selv. Opadgående spurter er godt, især i Århus! Dette var kvartfinalen, som sjovt nok giver adgang til semifinalen. Denne skulle spilles mod 20-A-Team. Disse havde promoveret sig med plakater overalt. Det skal man ikke gøre. Så derfor spillede Århus, efter min mening, deres bedste tekniske kamp til F5. Cronical Dizzines spillerne, fra Holland, fik klø 11 – 5. Der var to kastefejl fra Århus’ side, gennem hele kampen. Ellers var resten perfekt. Lisborg havde superlim på fingrene og greb alt i zonen. En sand reciever. Vores defence var endnu engang helt i top. Rigtig mange gange blev de talt op til 6-7 stykker, hvorefter de måtte kaste discen, som let blev blokket. En vunden semifinale er lig en finaleplads. Yeah!!

Finale

ÅUFK (12) – UFO (13)

Den fedeste finale, ever. Kampen bølgede frem og tilbage. Opbakningen var kanon. Finalen blev spillet til 13 uden timecap. Efter en time og ti minutter var stillingen 12 – 12. Efter flere utrolige og mesterlige diveblocks var begge hold mærkede efter en meget intens kamp. Ingen på hvert af de to hold ville give sig. Selvom Claus fik et dybt kuglestød og lægkramper, kæmpede han videre.

Det var den fedeste kamp på grund af intensiteten, viljestyrken og ikke mindst løbeviljen. Men der er også en helt fjerde grund til denne titel af kampen: spiritten. Der var fejlkald, men ingen som ikke kunne diskuteres. Der var en meget stor gensidig respekt, holdene imellem, efter kampen, og det var ikke uden grund. Begge hold havde spillet flot og ikke mindst seværdigt ultimate. Kampen kunne have gået vores vej, men vi trak det korteste strå. Dog var følelsen, efter at UFO fik deres sidste point – i åben side – på ingen måde negativ. Vi havde ikke tabt finalen, men vundet andenpladsen, med topkarakter. UFO havde mindst lige så meget ære af kampen, som vi selv mener, at vi havde. Denne kamp bar præg af en smule flere tekniske fejl. Det var dog også en grund til, da dette var den eneste kamp, hvor vi fik ligeværdig modstand.

Odense havde skaffet præmier til præmieoverrækkelsen, og vi fik derfor en sort ”ultimate” trøje, som skal bæres med stolthed til fremtidige ultimate oplevelser.

Jeg er personligt meget stolt af, at have været en del af ÅUFK til Furious Five 2007. Løbeviljen og den indbyrdes respekt og opbakning var essentiel for dette flotte resultat. Der er kun en ting at sige: Vi ses til DM i Valby.