2001 - Kong Volmer, Farum

Af Carsten Hvenegaard Petersen

Endnu engang skulle man tidligere op en lørdag morgen, end man ellers nogensinde kunne drømme om. Men der er jo også langt til Farum. Vi skulle mødes klokken lort nede ved Søren Risvig, og det var fandme koldt den november morgen. Vi havde i dagene forinden, og endda denne tidlige morgen, forsøgt at få fat i nogle holdtrøjer – men forgæves. Så vi trillede i klubhuset (SAAB’en) mod Sjælland uden trøjer.

En lille time senere mødtes vi (Søren R, Thomas, Michael G og undertegnede) med Lasse og Jonas ved transportcenteret nord for Vejle. Vi fik os lidt at spise, udvekslede et par dumsmarte bemærkninger, og satte så kursen østover.

Vel ankommet til Farum kunne vi konstatere, at vi ikke havde nogen trøjer der lignede hinanden nok til at vi kunne kalde dem holdtrøjer. Der var heller ingen overtrækstrøjer i hallen og den første kamp var ved at gå i gang, så vi lånte os til nogle hvide trøjer. For tredje gang i træk i Kong Volmer sammenhæng, skulle vi spille den første kamp mod Lulu. Vi lagde slattent og søvningt ud, fulgte op med panikafleveringer og hjerneblødninger og sluttede af med at sige tak for kamp. Lulu var en overmagt, og vi var en undermagt. Sådan var det bare.

Efter denne kamp sendte vi en stafet ud i byen for at finde noget holdtøj. Det resulterede i stribede skjorter og brune slips. Et sjældent grimt syn, men vi synes nu alligevel at det var meget sjovt.

Kamp nummer 2 stod mod Fluid Druids fra England. Dem havde vi banket sønder og sammen sidste år, så jeg regnede med at vi kunne slå dem, eller i det mindste at det kunne blive en god kamp. Vi spillede nu også bedre end i den første kamp, men vi tabte rimelig sikkert.

I kamp nummer 3 skulle vi spille mod Kalmar. Dem havde vi også slået sidste år, dengang i kampen om 11-pladsen. Vi tabte igen rimelig overbevisende, og der tegnede sig et mønster. Hvad var det der skete. Vi spillede virkelig dårligt, men blev også presset godt af vore modstandere.

Vi skulle spille den sidste puljekamp i Farum arena. Holdet vi skulle spille mod hed Best Coast Boys og kom fra Sverige. Vi var meget opsatte på at vinde denne kamp og vi var enige om at nu skulle den have fuld skrue. Det fik den så og Best Coast Boys blev massakreret med 13 – 1. Det var de ikke glade for, og i løbet af kampen kom sindene da også i kog. De kunne simpelthen ikke tåle at tabe, og vidste øjensynligt ikke hvad spirit er. Det skal dog til deres forsvar siges, at de vistnok var Carnegies juniorer, suppleret med et par sociale projekter samlet op fra gaden.

Dagen var slut, og vi var ikke blevet nummer sidst i vores pulje. -Ja det gælder om at se lyst på tingene, og sejren blev da også fejret med en enkelt bajser eller to. Resten af aftenens udskejelser kan jeg desværre ikke berette om, da jeg tog på familievisit i København. Men hvis der er nogen der har nogle detaljer, er de velkomne til at sende dem til mig. Da jeg kom hjem fra København ved 1-tiden, var der stadig lidt gang i festen. Jeg sad og snakkede lidt med gutterne før vi gik i seng.

Næste morgen vågnede vi kl. 9, og en eller anden spurgte hvornår vi skulle spille den første kamp. Jeg kiggede på et kampprogram, og fandt ud af at vi skulle spille kl. 9.20, og så fik vi travlt! Vi fik endnu mere travlt da vi fandt ud af at uret vi havde kigget på var 10 minutter bagud. Vi kom ind i hallen lige til kampstart og jeg valgte ikke at spille det første point, da jeg lige skulle tømme ryggen først. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at alle toiletter i hallen var låst, og så måtte jeg jo bare klemme sammen og vente til efter kampen. Kampen stod mod Stovner fra Norge, og hvis vi vandt den, ville vi komme i kampen om 13.-pladsen. Det så godt ud, vi fandt hinanden i angreb, og stod godt i defence. På et tidspunkt førte vi med 3 points, men vi smed det hele væk igen og tabte med 9 – 8.

Nu skulle vi så spille om 15.-pladsen, og den kamp stod mod Esbjerg. Ligesom i forrige kamp lagde vi godt ud, og førte med 2 points. Den føring holdt vi et godt stykke tid, især pga. en kanon hård defence. I kampens slutning mistede vi desværre koncentrationen i offence, og som set før tabte vi kampen med 8 – 7.

Det var så det. Vi blev nummer 16 ud af 20 hold, og det er da heller ikke så ringe endda. Men det kunne nu have været meget bedre. Vi blev og så finalen, som Ragnarok vandt overbevisende over Carnegie. Hvis jeg skal drage en konklusion ud af denne turnering, så må det være at de 6 spillere der var afsted fik en masse spilletid. Det betød at vi i løbet af turneringen blev spillet rigtig godt sammen, og det er en god ting. Men når vi næste år tager til Kong Volmer, håber jeg på lidt større tilslutning, så vi virkelig kan forsvare de århusianske farver.

Tak for denne gang – Carsten Selleri..