2002 - Furious Five, Herre

Af Lasse Gejl

Med frygt for mobning de næste mange træninger og udelukkelse af klubben, kommer her F5 fra drengenes synsvinkel. Allerede nu kan jeg oplyse den ivrige læser om at Rikke nok har lidt ret, når hun siger at Århus ikke ligefrem blev repræsenteret på bedst mulige måde i herreturneringen! Derfor er denne tekst også farvet af de mere spændende begivenheder der fandt sted på Århus’ herrehold! 8-) I vil nok også erfare at nedenstående mest er målrettet herrerne i klubben, men selvom du er en lille tøz må du altså godt læse med. :-)

Lørdag morgen: det regner, blæser og man er træt. Eneste lyspunkt var at Erland heldigvis skulle køre med pigerne – så slap vi for hans evindelige kævlen om diverse mere eller mindre interessante emner! I bagklogskabens lys kunne vi måske godt have brugt et par kloge taktiske ord fra en gammel rotte, men vi valgte det fra til fordel for den velkendte og altid underholdende “hvad vil du helst?” leg. For de der ikke har kørt i bil med Jones & Gejleren, kan jeg oplyse at det går ud på at give de andre valget mellem to rigtig trælse ting. Fx kunne man sige: “Hvad vil du helst: have skumbananer i stedet for fingre eller den nye slags tinitus, hvor man hører Smalltalk’s Danse i måneskin resten af sine dage?” Valget er op til den enkelte, men det skal naturligvis begrundes! Tiden gik, Odense kom nærmere, og efter et par omveje til “de falske steder” fandt vi hallen.

Første kamp var imod Klanen & Co., som selvfølgelig spillede pænt okay! Vi tabte med æren i behold 6-11. Personligt var jeg lidt irriteret over at vi ikke kunne holde dem bedre, men jeg fandt senere ud af at der var langt flere ting at irritere sig over i de efterfølgende kampe. 8-) Hvis jeg lige skal knytte en sidste bemærkning til kampen, må jeg jo nok fremhæve min egen baglæns scooper ind i zonen til Thomas(endnu engang), hvilket fuldstændig tørrede både Henrik Thomsen og ham den gamle med de tynde ben, og gav dagens største bifald!

Næste kamp var mod anti-fairplay holdet fra Sverige. Jeg husker ikke det præcise navn, men at det var en hård kamp som vi førte 7-5 på et tidspunkt. Så lavede vi naturligvis lige det gode gamle Århus trick og smed en rimelig sikker føring væk dvs. vi tabte 8-9! Ikke populært! Dagens to sidste kampe var mod Odense Discflyers 1 og et belgisk hold som gav os øl! De endte så vidt jeg husker nogenlunde som kampen mod klanen, og så gik vi ellers i bad med øl og sprut i tankerne. Hvis vi ikke kunne vinde noget som helst på banen, så skulle vi fandeme vise dem hvem der styrede festen! Og det gjorde vi så!

Vi lagde ud med en hyggelig bajerkværning på soveposerne, og smuttede derefter på Eydes Kælder, hvor ædegildet skulle holdes. Respekt til Odense for at outsource maden til en restaurant i midtbyen, som lå meget tæt på Buddy Holly, Arkaden og ikke mindste vores favorit natmadssted BurgerKing! Som frøken Kirk alt for hurtigt nævner, var der meget mad og meget øl. Maden var ganske enkelt fremragende, og øllene blev ikke mindre interessante af den føromtalte emballage som kunne rumme hele 4 liter. Dem blev der bestilt mange af, og det kunne mærkes. Vi gav numsekarakterer efter mange problemer med at få pigerne til at stille sig op af muren ude på toilettet. Af en eller anden grund følte de ikke helt trykke ved situationen, hvilket vi selvfølgelig hurtigt lavede om på – der er ikke grænser for hvad en beroligende hånd på numsen kan gøre… 8-)
Vi gav karakterer, fik flere øl, og fik selv karakterer.

Så blev det tid for festens vindere(Michael, Jones og undertegnede) at drage mod diskotekernes evige jagtmarker(pigerne synes ikke vi skulle “take it to the next level”, så vi dragede af sted med bonus i buksen og spændt op til lir). Vi rundede hurtigt BurgerKing, var et smut i Arkaden og scorede et par damer, og fandt derefter vej til Odenses mest kvindebesøgte diskotek Buddy Holly! Og drenge – det var fandeme ikke småsager hvad der gemte sig af godter på det dansegulv(der fandt vi da også Jones i gang med en støvledans eller lignende – han var blevet væk på restauranten). Michael og undertegnedes gåpåmod skaffede os hurtigt mange kvindelige fjender på dansegulvet, men det var dælme sjovt! Indtil videre er teorien at fynske kvinder er lidt mere sippede end de århusianske. De var i hvert fald ikke vilde med at vi skilte dem ad i en electric boogie! Vi måtte hjem til tøserne som lå og ventede i sovesalen, så vi skaffede fluks en taxa. Første kendte ansigt var Mr. Mikrofonhår himself, som mildest talt lignede den døde murer, som han sad der på bænken foran skolen og brækkede sig! Senere fandt vi dog ud af at han ikke havde fået det hele med. Jeg husker i hvert fald en mindre begejstret Esbjerg spiller, hvis sko var fyldte med førnævnte konsistens. Vi bragede ind i sovesalen, vækkede så mange som muligt, og fik som Rikke nævnte en del fjender. Vi ragede lidt på vore egne Århus tøser, og faldt derefter i søvn på verdens tyndeste liggeunderlag. Jeg fandt selv mit eget næste morgen i den anden ende af salen overhældt med øl – eller i hvert fald væske af en slags! 8-)

Morgengry har guld i mund – eller hvad er det man siger? Men det havde den absolut ikke! Morgengry smagte mildest talt af helvede til, og blev suppleret af bankende hovedpine og kvalmende anfald i ny og næ. Personligt reddede jeg den uden at efterleve det gammelkendte ordsprog “hvis det kommer op igen har det ikke gjort nogen skade”! Men også kun lige præcis. Så kom tiden for første kamp, som vi tabte uden skyggen af fightervilje, men til gengæld med masser af selvmedlidenhed. Det var ikke smukt, men Arian og Max fra Rotterdam fik da endelig en sejr over os. Efter en lur, et par bananer og en masse vand skulle vi spille mod Ålborg. Som Rikke nævnte var det den eneste kamp vi vandt, men de fik så til gengæld også et æg! Vi smadrede dem mildest talt, mens koldsveden havlede af os! 11-0 – sådan!

Derefter var vi klar til endnu et æg mod Discflyers 2(ja, jeg er ked af at sige det – det var 2). Men sådan ville de det altså ikke. Vi førte hele kampen indtil timecap, hvor det stod 6-4 til os. Herefter formåede vi på en eller anden måde at smide utallige discs væk og tabe kampen 7-8. Det var en sorgens dag for århusiansk ultimate, og jeg er meget ked af at jeg var med til at lade det ske. På holdets vegne vil jeg gerne undskylde vores elendige indsats, og overrække tøserne “Århus1” navnet. Vi er tydeligvis ikke kvalificerede til at bære det… 8-) Endnu engang undskyld teammates! Jeg kunne naturligvis sagtens finde på en masse undskyldninger, men vil i stedet fortælle sandheden. Det var fordi vi kun var 4 mand mod 5 i hele kampen! Det mente i hvert fald Klanen & Co., som hårdnakket påstod at Søren Erland ikke tæller for en hel mand… 8-) hehe… Vi morede os i øvrigt meget på bekostning af Erland den weekend, hvilket måske egentlig også skal undskyldes i denne lille skrivelse. Undskyld Søren…

Vi var færdige i F5, og nu skulle vi se finaler. Som Rikke rigtignok påpegede var pigernes langt den mest underholdende og spændende(og sødere at kigge på). Århus måtte jo desværre tage hjem med et lille nederlag, men vi er nu alligevel meget stolte af dem. Og så synes vi i øvrigt også at vi selv var skide gode cheerleaders!

Tillykke til pigerne, og til helvede med drengenes spil! Vi kommer alle til træning og øver os!