2002 - Harbour, Rotterdam

Af Ruben Borup

Solen skinner, jeg haster hjem på cykel efter en travl dag på arbejde.

Det er i dag, i dag vi tager afsted – til Rotterdam! Jonas samler mig op på Silkeborgvej, vi henter Lasse og John og sætter kurs mod parkerings-pladsen på Damagervej. Da vi ankommer lidt over halv seks spæner Rikke runde på parkeringspladsen og slår saltomotaler, eller også sidder hun bare og venter. Søren Risvig er lidt forsinket og vi bruger tiden på at kaste lidt UFO. Da Søren dukker op har han forinden været ude at købe en ny CDafspiller da fronten på hans tidligere anlæg er blevet stjålet. Efter lidt makkeri er vi klar til afgang. Klokken er 18:30 og humøret er højt da vi drejer til venstre og ud på motorvejen mod Rotterdam.

Vi laver et pitstop hos Poetsch – resultat; 6 rammer øl og 4-5 liter sprut – Rikke sørger for “Fishermans Friend” – det skal nemlig blandes med vodka til (da da daaa… FLYNDER). I de sidste krampetrækninger inden lukketid når vi også lige et besøg hos Fleggaard hvor Lasse er ved at komme op at slås med en provokerende kassedame. Aftensmaden indtages i Tyskland: Currywurst + pommes frites – hvad ellers?

På nuvænde tidspunkt har Kadet-holdet (Jonas, Lasse, John og Ruben) allerede tilført turen et sært twist. En diskussion om hvor vidt man tæller på dansk eller engelsk fører til at en række udtryk fra ultmate oversættes til dansk. Et dive-block bliver eksempelvis til en “spring-parade” men også andre lige så underlige udtryk ser dagens lys.

I det Nordtyske kører vi forkert en gang eller to, og da klokken er 22:30 er vi kun nået 60 km syd for grænsen… vi beslutter os for at æde nogle kilometer hvilket går fint indtil Søren Risvigs SAAB sætter ud fordi den er løbet tør for benzin. Med en feberredning når Søren lige at dreje ind på en rasteplads hvor bagagerummet tømmes (og pakkes igen) for at finde frem til reservedunken. Halv tre om natten tankes der op på Texaco (dem der tænker på dig) – vi andre spiller UFO mens Risvigs bil, der absolut skal have benzin for at køre, tankes op.

Efter hvad der føles som 815 milliarder kilometer når vi frem til vores mål – teltlejren i Rotterdam. Klokken er kvart i fem og vi finder på utrolig vis teltene uden at vække HELE lejren. Heldigvis har en flok rare ÅUFKere taget teltene med og slået dem op så vi bare kan kravle i seng… tror jeg.

Jeg var selvfølgelig den eneste som havde taget luftmadras, og ingen pumpe, med. Efter at være besvimet 12 gange af iltmangel lykkes det mig endelig at få sat en prop i skidet! Jeg bruger de sidste kræfter på at trække vejret og kravler så til køjs…
h2. Så blev det torsdag…

S*tan i helve** – min luftmadras er utæt og den hollandske muld er hård som granit. Nå, men klokken er snart halv elleve, så kan man vel lige så godt stå op. Nogle morgenfriske folk får lov at låne en bordbænk og slæber den ind i lejren – dette bliver samlingsstedet under hele turnerin-gen. Så er det lige en periode hvor jeg ikke kan huske hvad der skete, men det var sikkert noget med morgenmad og nogle kampråb – ÅUFKÅå!

Endelig blev det så tid til den første kamp ÅUFK mod Air Pussies. Vi får en flyvende start og vinder ubesværet 13-3. Glæden varer ved lige indtil næste kamp hvor vi får en ordenlig røvfuld af “Flying Woodpeckers” eller “Woodies” fra Bayern – kampens resultat 3-13. Da der ikke er meget vind laver fjenden 5-6 lette point med upsides på tværs af banen ind i zonen. Woodies slutter på en 4.plads i toppuljen, så der er ingen grund til at hænge med hovederne. Vejret er overdrevet godt, så vi nyder resten af eftermiddagen i solen mens vi ser nogle af de andre kampe.

Tilbage i lejren bydes der på øl og flynder (altså drinken). Bo, Henrik G. og Ruben går ned til Gaia-teltet og køber sig fattige i tshirts og discs. Da lugten af ged bliver for voldsom går vi i bad og runder af med endnu en øl.

Efter en dag med en vis mængde motion skal det blive godt med noget aftensmad. Vi får hver udleveret en bakke med bøf, kyllingelår og nogle grillspyd. Som tilbehør er der traditionen tro masser af peanut-sovs som mest af alt ligner (undskyld udtrykket) en seriøs gang røvkrøl. Lidt salat og brød bliver det også til. Efter 2 timer på en 40 grader varm/kold grill er maden klar, og efter besværet smager selv peanut-sovsen fremragende.

Herefter går arrangementet over i sådan ganske almindelig druk ÅUFK-lejren. Det ender da også med at Kasper og Risvig med flere synger lejren til ro i sådan en 2-3 timer. Vi kommer sågar omkring “kvinde min” og “kald det kærlighed” og mange andre godnatviser. Ahr… det er nu ganske rart med en flok glade mennesker omkring sig og jeg falder i søvn inden luftmadrassen er helt flad (igen).

Fredag morgen… alt er vådt, det er gråvejr og det blæser oven i købet lidt. Vi skal spille kamp kl. 9 og tøffer roligt op for at spise morgenmad. Brødet er forsinket, så kampene rykkes en halv time. Der smøres madpakker og så er vi klar til opvarmning.

Dagens første kamp er mod hollandske U.F.O. Vi taber første halveg 7-0 men kæmper for sagen i 2. halveg. Carsten laver to blocks på lange afleveringer i zonen og det giver os ligesom gejsten igen – særligt Rikke som på et tidspunkt får nu-vil-jeg-ind-på-banen-og-trykke-den-af-kuller. Jeg mindes ikke tidligere at have overværet et så kraftigt kuller-anfald, men om ikke andet hjælper det – vi scorer 4 point i 2. halveg og ender på slutresultat 13-4 til U.F.O. Trods nederlaget må man sige at vi ikke har givet os uden kamp – Thomas skader sit knæ og sidder over de næste to kampe.

2. kamp er en walk-over og bliver vundet uden kamp. Nogle mener at fjenden ikke dukkede op, andre siger de var så bange for ÅUFK at de blev væk. I hvert fald var det i denne kamp ingen tvivl om at Øren Serland lavede en dive-scoring og var total nøglespiller i defense.

3. kamp er mod Jacksons – vi vinder ubesværet 13-4 eller 13-5. Særligt kan nævnes et rigtig godt defense med masser af blocks. Kasper bliver skadet i ryggen efter et scoringsgivende dive i zonen. Trods massage og strækøvelser må Kasper udgå resten af turneringen. Fra dette tidspunkt har vi så kun Søren Erland tilbage som kan løbe modstanderen ihjel!

Dagens sidste kamp mod Chronical Dizziness vindes 13-8.

Så er det blev aften og vi skal have noget at spise. Vi kravler i bilerne og kører mod centrum. Efter nogen vandring finder vi et sted som falder i alles smag. Vi slår os ned og jeg VED bare at kokken har grædt da han så 16 sultne ÅUFKere sætte sig til bordet. Den flinke vært og tjenerinden lærer os lidt grundlæggende hollandsk, af højdepunkter kan nævnes: Kip = kylling, danke vaerld = mange tak og tournedos = tournedos :-)
Øl er billigt og vi får drukket en sjat eller ti inden maden er klar.
Min torunedos er overdrevet lækker og så mør at den praktisk talt kan ind-haleres. Både Lina og Rikke fordoblede deres kropsvægt ved at indtage den største kyllingefilet jeg nogensinde har set. Da regningen dukker op går der lidt kludder i tingene og det ender med at Søren Erland og Henrik Gravesen tager styringen og får afregnet – god stil drengene!

Vi er hjemme klokken plrrr, temperaturen udenfor er brrr… og det bliver en stille aften uden så meget sang.

Nogle vil måske sige at jeg er lidt sløv i optrækket, men lørdag morgen står det pludselig ganske klart for mig at kampprogrammet er udarbejdet af en flok ondskabsfulde og pinesyge hollændere – vi skal endnu en dag spille kl. 9. Som udganspunkt eksisterer begrebet “lørdag formiddag” ikke i min bevidsthed, og efter verdens hårdeste mavebøjning (fra sovestilling til siddestilling – ...ooooog én…) er det ud af fjerene og efter fjerene ud af teltet og efter teltet op til morgenmad og madpakke. I dag drikker jeg kaffe – den får lige akkurat jaget den hårde hollandske muld ud af ryggen før opvarmning. I dag er Kasper coach, og et kort sekund skinner hans ondskab igennem ved morgenbordet da han udbryder:

“En træners vigtigste opgave er at få spillerne til at brække sig af udmat-telse før kampen”... og så snuppede vi lige en par længder med 50% – 80% – 50% – 90% + lidt af det stigningsløb til 100%, som vi alle elsker, for at få morgenmaden rystet på plads og sveden frem på panden.
Der var dog ingen som brækkede sig.

Oven på al denne ondskab laver Kasper turneringens bedste træk da han opfordrer til at der kun gives positive meldinger fra sidelinien og på banen. De positive vibrationer puster liv i heppekoret på sidelinien og herfra ruller det bare derudaf!

Første kamp er ÅUFK vs. Flying High. Rikke diver kampens første point hjem i en første halveg som ellers er præget af en del personlige fejl.

Ved pausen er stillingen 7-4 til os. Så skal jeg ellers love for der sker noget – nu skal der smøres nogle håndmadder! Efter pausen får vi stablet et rigtig godt defense på benene. Der kommer mere bredde på vores spil og det hele kulminerer efter et godt og tålmodigt opspil da Søren Erland cutter fri i venstre side, får discen og laver en lækker aflevering op langs linien ind i zonen hvor Lars, som altid, griber discen. Jublen vil ingen ende tage på sidelinien og inden kampen er omme vurderer jeg at de første 30-40 ÅUFKååå... kampråb er delt ud.
Slutresultat: 13-6 til ÅUFK.

Stemningen er høj og vi kan lige nå at se kampen mellem det franske landshold og Fluid Druids (UK) før vi skal spille næste kamp. Vi var nok nogle der måbede over den tætte opdækning og de perfekte kast i zonen fra egen banehalvdel. Flot ultimate!

2.kamp er mod Tekielas (D)

Så begynder det at blive sværere. Vi må i højere grad benytte stærkeste kæde for at holde afstand men spiller også virkelig godt. Vores angreb fungerer rigtig godt, og med en masse dump-swing lykkes det os at få deres cup løbet træt. Vi får en masse gennemspil på grund af et godt flow og en god handlerkæde – stemningen på sidelinien er helt i top. Vi har en god defense med masser af blocks. Første halveg vindes med cifrene 7-2.

I anden halveg indtræffer krisen, Tekielas scorer 5 point i træk og vi må stramme ballerne for at holde fast i føringen. Da Michael G. får den i zonen til 11-7 begynder vi igen det koncentrerede spil med en fire mands hand-lerkæde og dump-swing, godt hjulpet på vej af kampråb og klapsalver fra sidelinien. Kampens resultat: 13-7.

Efter kampen kommenterer en pige fra Tekielas kampen PÅ DANSK – hun fremhæver den gode kampånd. Til stor jubel kvitterer Carsten med at kommentere kampen på tysk – SÅDAN!! Da der uddeles Campinos hører Lasse et par af pigerne sige “Ich bin so GEIL mit bonbon”. :-)

Efter kampen mod Tekielas er vi rigtig tændte på den næste kamp mod Endzonis fra Rostock. Endzonis har tilsyneladende luret på vores tidligere opvarmninger og er straks med da vi gå i gang med serien som laver i fællesskab. – Det bliver en god start på en god kamp.

Endzonis er os ret jævnbyrdig og vi må stille et stærkt hold for at sikre føringen. Til gengæld løber folk godt for hinanden og der laves kun få fejl. Der er god variation i spillet og heppekoret tilføres ekstra styrke af Odense som hepper med på modsatte side af banen. Henrik G scorer til 7-1 og igen til stillingen 12-3 på et overdrevet lækkert kast fra Søren Erland (discen kastes ud af banen og buer ind igen) – perfekt timing! En hård kamp ender 13-5 i vores favør. Total suveræn kamp og god spirit fra begge holds side.

Efter to hårde kampe skal vi spille mod hjemmeholdet Air Breakers, et mindre rutineret hold. Vi beslutter os for at vise ekstra god spirit og sammenhold. Serien afvikles med udpræget præcision til ære for det forundrede hjemmehold. Vi kommer godt fra start, godt hjulpet af modstanderen som ofte taber discen. Ved pausen er stillingen 7-1 til ÅUFK og vi beslutter os for at eksperimentere. De godt trætte spillere fra de forrige kampe får lidt flere pauser og vi andre kaster os bogstavelig talt ud i kamp – Ruben laver noget som minder om et dive på et kast fra Rikke til kampens resultat 13-4.

Yeeeehaaaa… ubesejret i 6 kampe! Nu må det vist være tid til noget aftensmad. Til Rikke og Lasses store begejstring var der igen i år “Wok-mad” på programmet, dvs. kylling (“kip” på hollandsk) med udpræget peanut-sauce. Dertil ris og lidt tørt brød som oven på dagens anstrengelser nærmest udgjorde et festmåltid!

Vi havde endnu engang kapret langbordet bagest i teltet, og trods protester fra Henrik G og Ruben blev der sunget mindst 40-50 “Skål… og tillykke-sange” – så mange at hollænderne bag os til sidst kunne synge med. Ja, kom ikke og sig at danskerne er kedelige – vi satte virkelig gang i festlighederne!

Da vi ligesom havde fået noget i skrutten skulle der drikkes nogle flere øl. Til det formål kendte Lina en druk-leg som involverer et par øl og en disc.

Nu vil det naturligvis være på sin plads i detaljer at beskrive hvordan Søren Erland og Ruben (som er rimelig ny) tæskede Lars og Henrik G, to ellers ret så rutinerede spillere, gentagne gange i præcisionskast-med-disc-og-efterfølgende-øl-straf-til-modstanderen – men det vil jeg undlade her. Det skal blot nævnes at dette er en leg hvor alle kan være med uanset erfaring og uanset om man har ondt i ryggen eller ej (Kasper).

Efter Lars og Henrik G´s nedtur besluttede vi os for at finde på noget hvor de ligesom kunne være med :-), så den næste times tid gik således med “flap-guts”.

Da det traditionsrige “beer race” skulle afholdes tror jeg vi var nogle stykker som var godt ristede. Ikke desto mindre om vi rigtig godt fra start. Lars lagde overdrevet godt ud og var nærmest tilbage igen før modstanderen var færdig med at bunde øllen. Da det blev Henrik Mikkelsens tur er han, efter øjenvidners beretning, aldrig set løbe så hurtigt før. Lina gjorde sig også bemærket (og populær hos nærmest hele publikum) ved at smide toppen på vej i mål. Søren Erland mistede orienteringen ved keglen men gav sig ikke uventet 120% og divede i mål i bar mave og påførte sig adskillige hudafskrabninger. Trods en rigtig flot indsats blev det Woodies fra Bayern som løb af med sejren. Stemningen var på kogepunktet, noget vi måtte fejre med lidt flere øl.

Efter stafetten var der diskotek i klubhuset hvor man havde opsat det størst mulige PA anlæg i det lille tætproppede lokale. Musikken var høj men god og spændte over alt lige fra Nirvana til Technotronic (Pump up the jam) og andre klassikere. Det var blevet koldt, og jeg slog en smut forbi teltlejren for at få noget varmere tøj på. Selv om det var mørkt og jeg ikke rigtigt var klar over hvor vi samledes var jeg dog ikke i tvivl om hvor ÅÅÅÅÅÅUUUUFKÅÅÅÅååå... holdt til. Da jeg nåede spise-teltet var man i gang med “da-da-dam”. På dette tidspunkt følte jeg mig ikke sådan overdrevet skarp, og det lykkedes mig da også ret hurtigt at klokke i den hvorefter jeg besluttede mig for at gå indenfor i stedet – en beslutning jeg med garanti var glad for næste morgen. Trods ihærdige forsøg vandt vi desværre ikke festen – John holdt vist ud længst, men det blev efter sigende A.P. fra Odense som løb af med sejren.

På et eller andet tidspunkt ramte jeg så min halvflade luftmadras hvor jeg sov rigtig godt til næste morgen.
Søndag morgen var grå og trist i vejret, men humøret fejlede ikke noget. Søren Risvig, som ikke går af vejen for en lur i ny og næ, havde taget en stor af slagsen lige efter aftensmaden – skal vi sige sådan en 10-11 timers lur. Efter diverse drillerier som fx “Åhr Søren… tag lige en time til her på bænken” fik han aftenens højdepunkter refereret af Carsten… “du skulle have set Henrik Mikkelsen i går til øl-stafet – han løb hurtigere end han nogensinde har gjort på en ultimatebane”.

Nå, men oven på aftenens festligheder havde man været så gavmild at rykke programmet en halv time så vi først skulle spise morgenmad fra kl. 8:30 og spille den første kamp 9:30. Jeg tror vi var mange B-mennesker som led under planlæggernes tyrani – til gengæld var Søren Risvig frisk som en havørn (?). Godt så...

Første kamp mod Radical fra Zürich kom godt fra start. Vi var nået ret langt i B-puljen og var fast besluttet på at holde stilen, så der bliver varmet grundigt op. Da Carsten laver et langt kast i zonen som Risvig griber vil glæden ingen ende tage hos de i forvejen tændte ÅUFKere på sidelinien. Vi kommer hurtigt foran 3-0 og ved pausen er stillingen 7-2. I pausen begynder det at regne en smule – hvilket vi jo er ret så bekendte med fra Danmark. Kampen vindes 13-6. GRRRR!

Vores sidste kamp i turneringen, finalen i B-puljen, er mod en velkendt modstander; Endzonis. Vi har besluttet at have det sjovt til den sidste opvarmning og laver “lokomotivet” da Endzonis pludselig er med i kæden. Stemningen er høj og vi laver endnu engang serien i fællesskab.

Kampen går i gang og vi kommer rigtig uheldig fra start. En lang turnering sidderi benene og vi har svært ved at komme fri af deres zoneforsvar. Det lykkes os heldigvis at få mere styr på spillet, men kampen er stadig tæt ved stillingen 4-4. Kampen fortsætter tæt og vi er virkelig pressede – ikke mindst fordi en af deres forsvarere laver block nærmest samtlige af vores lange kast i zonen. Op til pausen er der åndeløs spænding da Lars kaster en kurvet disc ud af banen (og ind igen). Henrik G. står på linien mens to forsvarere som er lige i ryggen på ham springer for at blocke discen. De to Gravgaard brødre er kendt for IKKE at dive – til alt held for os i denne situation, for Henrik G. griber discen lige inden for linien og kaster den videre til Michael G. som løber i zonen og får discen til stillingen 7-6. Stemningen er på kogepunktet!

Efter pausen spilles der også tæt og ved stillingen 8-8 er begge hold godt trætte. Så sker der heldigvis noget – vi begynder stille og roligt at bygge et forspring op, og da Lasse laver et lækkert kast på tværs af banen, en kniv så vidt jeg husker, som Thomas griber i zonen til 12-9 er der gang i Gejleren (klokken må også have været godt 12). Lasse griber et langt kast og lukker og slukker kampen til slutresultat 13-9.
Total total suverænt Lasse!

I den samlede stilling slutter vi på en 17.plads som vinder af bundpulien. Vi har vundet 10 ud af 12 kampe hvilket ikke er så ringe endda. Som tidligere nævnt tabers de to kampe til hold som placeres på 4. og 5. pladsen. Vi er alle enige om at det trods alt er sjovere at vinde bundpuljen end at tabe alt i toppuljen.

Odense, som har gjort det rigtig godt i turneringen, slutter på en flot 7. plads da Brian griber en disc i zonen til 15-13 mod Fluid Druids (UK).

Som toppen på (kranse)kagen vinder vi “spirit of the game” præmien materialiseret i form af en 40×50 cm lagkage. Da alle har kvalme af den megen flødeskum får Odense resten af kagen – der er stadig nok til at brødføde en mindre landsby.

Vinderen af turneringen bliver Flying Angels fra Schweiz og på andenpladsen Ultimate Vibration fra Frankrig (og de var virkelig rå!).

Så er det blevet tid til at pakke sammen. Mens Henrik og Michael kører Carsten til banegården slapper vi andre af på græsplænen og vinker farvel til Odense og de andre hold. Jonas bruger tiden til at træde i glasskår, Lina viser sine evner som origamist (altså kunsten af folde papir) og Risvig passer sine hævede fødder.

Hjemturen er en besynderlig oplevelse…

Vi kører fra stadion kl. 18. På besynderlig vis lykkes det Risvig at få et betrageligt forspring i SAABen. Efter nogen kommunikation frem og tilbage mødes vi på McDonalds i Endschede. Til stor undren bliver vi hilst velkommen af en flok Odense folk (Lars, Jesper m.m.) da vi træder indenfor. Ca 10 minutter efter Odense folkene er smuttet dukker en ny flok Odense folk op (Brian, Johnny, Mads og Co.) – med Volvo, campingvogn og det hele.

Efter aftensmaden bliver der ædt nogle kilometer. Da Jonas’ Kadet er ved at løbe tør for benzin opdager vi at der er små 975.000 kilometer til den nærmeste tank i vores køreretning. Heldigvis er Jonas kvik og ser en Esso på modsatte side, snupper næste afkørsel, og pludselig spiller vi UFO på en græsplæne mens bilen tankes op. Trods ømme muskler bliver der kastet nogle ret præcise kast til stor (be)undren fra nogle af de andre bilister.
Vi rammer Hamborg 23:30 og da vi får en kort pause på en af de utallige rastepladser er der lige tid nok til at Lasse og Ruben kan kører serien mens Thomas tager en skraber på bagsædet i Lars Audi.

Da vi lidt over et når den dansk-tyske grænse er folk godt trætte, ikke mindst Jonas som skal op kl. 7. Selv om vi kører som død og helvede er vi først i Århus kvarter i tre om natten og da jeg vakler ind af døren til min dejlige bløde boxmadras er klokken godt tre.
Jeg sover godt og lidt til vækkeuret ringer… og så lidt længere… da jeg møder på arbejde har jeg en masse fede oplevelser i rygsækken. Tak til jer alle for den fedeste UFO-oplevelse jeg har haft til dato! ÅÅÅÅÅÅÅUUUUUFKÅÅÅÅåååå.....