2002 - Kong Volmer, Farum

Af Carsten Hvenegaard Petersen

Fredag den 8. november 2002 kørte en hvid Saab 90 og en grøn Nissan Primera mod Århus havn. Bilerne var fyldt op med ÅUFK’ere der skulle til Kong Volmer. Der var 8 drenge (Anders, Bo Carsten, Lasse, Michael G, Søren E, Søren R og Thomas) og 2 piger (Camilla og Rikke). Den første forhindring på vejen kom allerede på Århus havn, i form af en forsinket færge. Men det lod vi os ikke slå ud af. Vi sad bare i bilerne og ventede, mens vi fyrede platte vittigheder af. Men vi kom altså om bord på færgen og fandt nogle siddepladser. På overfarten blev der læst Spiderman og spillet 21. Der blev spillet med ca. 5 forskellige regelsæt (vi var 4 der spillede).

Vel ankommet til Odden blev speederen trykket i bund og der blev sat kurs mod Farum. Der gik dog ikke længe før mobilen ringede. Det var Saab’en der havde været inde på en tankstation og tanket op, men det var ikke benzin, det var årets første juleøl. Nissan’en er dog ikke bygget til den slags stunts, så vi kørte bare direkte til Farum. I Farum sad svenskerne og var allerede godt i gang med at tylle bajere. Der blev hurtigt stablet en ekspedition på benene, der bestod i hurtigst muligt at finde friske forsyninger af juleøl. Da disse var indkøbt og alle ÅUFK’ere var samlet på skolen, blev der drukket øl og spillet DRAAK. Om Thomas nogensinde fandt ud af hvad spillet gik ud på vides ikke, men det gik til gengæld tilsvarende godt for ham. Vi kom alt for sent i seng efter alt for mange juleøl, men vi skulle jo også kun spille mod Ragnarok kl. 9 næste morgen.

Det blev lørdag morgen alt for hurtigt, men der var ikke noget at gøre ved det. Vi skulle op, kastede en kop kaffe, et par stykker franskbrød og en halv liter juice i kæften, og en tyve minutters tid senere stod vi på banen over for frygtindgydende RAGNAROK. Vores eget spil var nu egentligt det der var mest frygtindgydende (på den dårlige måde). Vi spillede af røven til, fordi vi ikke bare kastede til den frie mand. Nej – vi ville lave de seje kast. Kastene som sådan var nu også seje nok, men de fløj bare ikke de rigtige steder hen, og enten blev de blokket eller landede ganske af sig selv på jorden. Resultatet af kampen blev 4-13. Ikke godt nok, men vi vidste hvad vi kunne gøre bedre. Vi fik en god snak om vores spil og kunne få lov til at afprøve det et par timer senere mod TeKIELas.

Kampen mod TeKIELas skulle vise sig at blive ÅUFK’s storkamp i denne turnering. Vi smadrede dem simpelthen (12-6 efter 12-3 føring og chancen til at lukke kampen to gange). Vi havde bevist at vi kunne holde vore aftaler, at vi kunne spille rigtig godt angrebsspil med meget få tabte discs og desuden spillede vi en kanon hård defence. Vi spillede hver især op til vores bedste, og spillede godt sammen som hold. Det fedeste var at vores offence var blevet meget dynamisk. Ikke noget med faste pladser men bare et generelt godt flow – godt spillet drenge.

Næste kamp skulle stå mod Stenungsund fra Sverige. Det var et meget ungt hold, de var hurtige og fysisk stærke. Hvis vi kunne vinde kampen var vores plads i kvartfinalen sikret. Og igen spillede vi en kanon kamp. Det hele kørte bare i smør, men det gjorde det desværre også for vores modstandere. Ikke fordi de spillede bedre end os, men de vandt 11-10. Som cifrene antyder, var det en meget tæt kamp. Begge hold var meget tændte, og det var tydeligt at ingen ville gi’ sig. Samtlige ÅUFK spillere gav alt, og endnu engang skal der lyde ros til alle spillerne for deres vilje, intensitet og disciplin.

Vi kunne stadig nå at komme i kvartfinalen hvis Te KIELas kunne slå Stenungsund. Den kamp måtte vi selvfølgeligt se. Holdene fulgtes ad til 8-8, og TeKIELas havde faktisk et lille overtag. Men de var kun 6 spillere mod Stenungsunds 9 spillere, og det kom til at koste i den sidste ende. Stenungsund vandt kampen, og dermed var vi definitivt ude af kvartfinalen (citat Thomas Mygind). Vi kunne nu gå over på skolen og sætte lidt flere juleøl til livs, spille et par omgange DRAAK og generelt bare slappe af.

Senere den samme aften var der fest, med spisning og hele moletjavsen (for første gang i Kong Volmers historie). Maden var faktisk ganske god, og så gjorde det jo heller ikke noget, at vi havde vores egen forsyning af juleøl!! Dem blev der drukket et par stykker af, og straks blev stemningen mere hyggelig. Der blev leget DA-DA-DAM og andre lege, og drengene fra Esbjerg blev ved med at køre i trillebør, og komme over for at Kysse Tine. Undertegnede forstuvede højre lillefinger, da jeg sammen med Anders skulle vise, at vi kunne køre hurtigere trillebør end Esbjerg. Det kunne vi, men fingeren gjorde godt nok ondt næste dag (og gør det faktisk i skrivende stund stadig). Endnu en aften hvor vi kom for sent i seng efter lidt for mange juleøl.

Klokken ca. lort om morgenen, nærmere betegnet kl. 9.25, skulle vi spille mod ærkerivalerne fra LULU. Det var fjerde gang i træk at vi skulle møde dem til Kong Volmer. Vi startede med at varme stille og roligt op klokken 9 stykker. Der var stort set ingen der ikke klagede over ondt et eller andet sted, men vi blev varme, og var kl. 9.25 klar til at give vores bedste. Det gjorde vi dog ikke helt i starten af kampen, og vi kom hurtigt bagud med 3-0. Men så skruede vi bissen på og kom på a point. Vi fulgtes ad til 7-7, og vi skulle spille defence. LULU Scorede en typisk desperado scoring med en flad hård kniv til tårnhøje Sune (7-8). Derefter lavede vi en dum turnover, og LULU fik scoret til 9-7. Herefter scorede vi et point hver, og kampen endte 10-8 til LULU. Så tæt på havde vi aldrig været, og vi var stolte, men alligevel bitre. Vi kunne have slået dem, men vi var stadig ikke kølige nok i vores angreb.

Vi skulle nu spille om 11. pladsen, og modstanderne var Flying Circus I. Sjovt nok skulle Flying Circus II senere spille finale!! Kampen om 11. pladsen blev ikke køn. Gejsten og kraften var ikke intakt længere, og det sås. Vi kæmpede dog bravt, og efter på typisk Århus-manér at være kommet bagud i starten af kampen, kæmpede vi os tilbage til a point. Der var stillingskrig i midten af kampen, men til sidst trak de onde fra, og vandt med 10-7.

Vi endte altså som nummer 12, hvilket ikke er dårligt, men dog under holdets potentiale. Vi kunne ikke lade være med at tænke tilbage på kampen mod Stenungsund, som kunne have bragt os i kvartfinalen, men som vi tabte med et sølle point. Vi kunne nu efterrationalisere lidt. Vi havde ført statistik under hele turneringen, og kunne derfor prøve at finde ud af, hvorfor vi havde tabt de kampe vi havde tabt. Og det var faktisk ikke så svært at finde ud af. Ud fra statistikken for turneringen sås det tydeligt, at vi havde smidt for mange discs uprovokeret væk. Det var især Carsten og Lasse der var synderne i denne kategori. Nu ved vi (de) hvad der skal gøres bedre i fremtiden.

Vi blev og så finalen, som blev vundet af Kalmar i damerækken og Ragnarok i herrerækken. Ragnarok vandt 15-11 over Flying Circus II, og jeg tabte desværre en øl til Michael Thomesen. Og så var punktummet for den turnering også ligesom sat.

Or so we thougt. Da vi (Søren R, Lasse, Rikke, Thomas og undertegnede) havde kørt små 10 kilometer på motorvejen, gav Saab’ens højre baghjul efter for fysikkens love. Med andre ord: Det punkterede. Og der stod vi så midt på motorvejen og pakkede hele bagagerummet ud, for at finde frem til reservehjulet. Heldigvis var der en flink mand i en Volvo, der hjalp os med det fede udstyr (Prof. donkraft m.m.). Da vi skulle have plads til det punkterede hjul i bagagerummet, måtte vi ofre to strandstole (hvad fanden laver de også i et bagagerum i november), så de røg ind over et hegn uden at nogen så det (vist nok?). Nu viste det sig dog, at reservehjulet også var fladt, så vi måtte finde en tankstation og fylde noget luft i. Det tog sin tid, især fordi Søren ikke ville køre mere end 40. Men vi fik fyldt dækket og maverne på en Q8 i Greve, og så tog vi den gamle landevej til Odden, hvor vi nåede at lave Lasses night-glow om til en asfalt disc, før vi kørte om bord på færgen.

Tak for en god tur og en fed turnering.

Carsten Selleri..