2003 - Kong Volmer, Farum

Af Carsten Hvenegaard Petersen

Der er i løbet af det herrens år 2003 blevet lagt op til, at ÅUFK kunne opnå store ting i ultimateverdenen. Det er blevet til en 2. plads til Furious 5 i Odense, en 3. plads til Wonderful Copenhagen og en 4. plads efter hård kamp mod Ragnarok til Udendørs DM. Kong Volmer 2003 skulle igen blive en turnering hvor ÅUFK stak snuden helt frem, for i sidste ende alligevel at misse en finaleplads.

Vi skriver lørdag den 8. november 2003, klokken er 10.20 og ÅUFK møder i sin første kamp Flying Circus 1, som vi efter nærmere inspektion af holdopstilling bør slå. Det gør vi også, men kun på et hængende hår og efter at have været bagud med 7-4. Kampen udvikler sig som en typisk første kamp, med masser af nerver, dårlige kast og gribninger. Men vores defence var red hot, bl.a. lavede undertegnede et fodblock på Martin Vilsøe og et diveblock for næsen af Thor Møller. Kampen endte 10-9. Næste kamp stod mod 360 fra Sverige. De er et rutineret hold med gode kast. Men vores red hot defence var igen kørt i stilling, og 360 måtte ofte ty til hasarderede afleveringer. Kampen blev aldrig rigtig spændende, selvom vi kun vandt 10-8. Puljens sidste modstander var Esbjerg, som bød op til dans med et meget atypisk system, der ligner noget mange svenske hold bruger, med meget give and go og hurtige afleveringer. Esbjerg havde forinden både slået Flying Circus og 360, og var med deres hoveder allerede i kvartfinalen, så de “lod” os vinde let 11-8. Dagens sidste kamp var mod Skywalkers fra Tyskland. Deres spillestil lignede Esbjergs, så dem kunne vi godt finde ud af at lukke ned. De kæmpede dog indædt, og vi fik ikke noget forærende. I en periode så det sort ud, men defence fik hevet et par turnovers ud af sækken, og vi scorede på de efterfølgende angreb, som gjorde, at vi kom foran med en pind. Den føring holdt til kampens slutning, og vi vandt 8-7.

Dagens afsluttende evaluering var entydig. Vores defence er oppe i øverste gear, men vores offence mangler meget i sikkerhed og initiativ og så sker der lidt for mange misforståelser. Men 4 sejre ud af 4 kampe kunne vi jo ikke være utilfredse med, så stemningen var i top da vi meget sultne bestilte den obligatoriske pizza pepperoni. Og det skal da med det samme siges, at der ikke var meget andet end pepperoni på den. Folk var trætte, og de fleste crashede hurtigt efter det veloverståede måltid.

Søndagens semifinale stod mod KFK, der i kvartfinalen havde fået kamp til stregen af Discflyers. Vi lagde ud med at blocke deres 3. kast, og efter et par sikre afleveringer, kastede Mikael en upside ind til Anders til en sikker scoring. Men ak – enten var den lidt for høj eller var Anders ude af balance, men discen blev tabt, KFK scorede, og kom hurtigt foran med 3-0. Allerede på dette tidspunkt var kampens udfald næsten givet. Men vi kæmpede os tilbage og fik scoret til 6-7. Men Scheike mente at have talt Lasse ud, selvom discen endda blev grebet før han havde sagt 8. Og da han holdt på sit kald, måtte discen jo gå tilbage, hvorefter Lasse kaster en no-look-baghånds-upside over skulderen til Mikael i zonen. Næste point fik vi også brudt, og vi spillede discen fornuftigt rundt i lang tid foran KFK’s zone. Desværre smed vi den væk, og en potentiel udligning til 7-7 blev istedet til 6-8. KFK’s scoring faldt efter tiden var løbet ud, så kamoen skulle nu spilles til 9. KFK fik brudt vores angreb, og vandt kampen 9-6.

Vi var skuffede. Turneringens første nederlag. Vi måtte erkende, at vores offence ikke var god nok, til at slå rutinerede KFK. Vi var enige om at vores defence var den bedste, men det var åbenbart ikke nok. Vi skulle nu spille om 3.pladsen i turneringen, hvilket vi aldrig har opnået før. Så den skulle stadig have hele armen. Kampen stod mod Stenungsund, et opgør der nærmest er blevt til en nyklassiker, efter at vi inden for det seneste år har haft 3 andre drabelige opgør mod dem. Kong Volmer 2002 trak de det længste strå med en sejr på 11-10. Til Vintertrofæet var der nærmest slagsmål på banen og kampen endte 13-11 i vores favør. Til Wonderful Copenhagen gav vi dem en regulær øretæve (12-7). Denne gang trak vi også det længste strå. Vi havde styr på deres små hurtige give and goes og tvang dem derfor til at lave mere satsede kast. Kampen var meget lige, men hele tiden med ÅUFK overvægt. Mod slutningen af kampen udnyttede vi nogle af deres misforståelser til hurtige scoringer, og vi vandt kampen med 9-7. Vi blev altså nummer 3 til Kong Volmer, et meget flot resultat som vi er stolte af.

Tak for en god stemning og en fightervilje, der sjældent findes mage til. Holdet bestod af:

Anders Vest, Bo Skytte, Carsten Hvenegaard, Johan Ploug, Lasse Gejl, Martin Mattson, Mikael Johansen og Søren Risvig.