2005 - Indendørs DM

Af Carsten Hvenegaard (ÅUFK 1)

Det var fredag eftermiddag, det var den 4. marts, det var koldt, der var 4 biler fra Århus på vej mod Farum (Arena). Ford Æsklorten var en af de biler der valgte at tage færgen. Claus’ Suzuki var en af dem der havde valgt samme løsning, men pga. dårlig synkronisering af danske ure (Molslinien er kendt for deres ringe synkronisering) måtte den omkring Storebæltbroen, som dagen før var blevet påsejlet af en fuld polak. Alle de århusianske ultimatespillere (a.k.a. ÅUFK 1 og ÅUFK 2) ankom dog på mirakuløs vis (lettere forvirrede, sultne, tørstige og trætte) til Stavnsholtskolen, der ligger i forbindelse med Arenaen. Pga. af et uhørt antal deltagende spillere fra ÅUFK, havde vi fået stillet hele to klasselokaler til rådighed, og til stor fryd for coach Lasse, var der masser af brætspil der kunne laves om til et taktikbræt.

Første kamp

Lørdag morgen oprandt, de første kampe skulle spilles, de første nerver skulle tæmmes, de første frustrationer skulle opleves, de første øretæver skulle uddeles (NOT), de første (mange) scoringer i åben side skulle indkasseres og de første verbale øretæver skulle uddeles til et suverænt ringe spillende ÅUFK 1 hold. Heldigvis skulle den første sejr også i hus, og det kom den mod Spinners 2. Lad det være sagt med det samme: Det var ikke kønt. Der var ingen struktur i offence, der var tilsyneladende ingen ambitioner om at kaste kast med modtageradresse på ej heller lod det til, at defence var noget der er opfundet på de århusianske breddegrader. Men en sejr blev det til på hele 8-5, efter ca. 20-30 uprovokerede fejl fra vores side. Efter kampen blev en skovl kaldt en skovl og så var den skid slået. Der var ingen grund til at rode rundt i hvor dårligt vi havde spillet. Hver enkelt spiller fik frem mod næste kamp den opgave, at tænke på hvor godt han kunne spille. Tænke på en kamp, hvor han havde spillet rigtigt godt, eller for Lasses vedkommende, bare gejle sig op til kampen mod KFK1.

KFK kærlighed

Efter inspektion af KFK1 holdet stod det klart, at det ikke ville blive en let kamp, og at denne kamp ville afgøre, hvilke af de to hold der skulle i semifinalen sammen med Ragnarok. Vi startede som fyr og flamme, men var til tider nok lidt overivrige, hvorfor vi fik smidt et par dumme discs væk. Vi kom bagud 3-1, og nu var det op ad bakke. Men det har det før været i ÅUFK, og det har vi før klaret. Og så... som lyn fra en klar himmel… kom forvandlingen. Samtlige spillere begyndte at spille den benhårde defence. KFK fik ikke et ben til jorden, og vi udlignede til 3-3. ved denne stilling kastede Tuf en upside ud i åben side til Jimmi, som greb den ude for banen. Han blev kaldt ude, men KFK havde ikke fået kontaktlinserne ordentligt i, så de holdt på at han var inde. Så discen gik tilbage til kasteren. Det kald faldt ikke i god jord hos Carsten, som derfor besluttede sig for at håndblocke Tuf på et kast i åben side, med efterfølgende scoring til følge. 4-3 til de gode/smukke. Vi udbyggede føringen til 6-3, bl.a. på en scoring, hvor Thomas kastede en alt for lang og upræcis upside mod zonen til Lasse, som greb den 1½ meter bag baglinien, samtidig med at han holdt det yderste af tåneglene inde. Resten af kampen bevarede vi intensiteten i defence og køligheden i offence. Vi fik vores 3-2 offence til at fungere fantastisk, især med Lasse og Martin i front. Resultatet blev 10-6 til de gode, og vi var nu reelt i semifinalen.

Under-dogs, dive blocks & venstrehåndsknive

Vi skulle dog vinde et par kampe først. Den første stod mod Flying Circus 2, som havde et par rutinerede kræfter samt nogle talentfulde unge spillere med. Vi forsatte ufortrødent vores spil fra KFK kampen, og kvaste dem med 12-1. Af højdepunkter fra kampen kan nævnes samtlige Lasses 7 dives (mindst). Det bedste var da hans mand fik et perfekt kast dyb i den lukkede side. Kastet lå lige hvor det skulle, men alle havde lige glemt, at Lasse godt kan overhale en mand, der er små to meter foran, ved at kaste sig (eller nærmest flyve) forbi og lave det vildeste block. Undertegnede og flere andre måtte da også lige fælde en glædeståre ved synet af hvordan man virkelig spiller defence.

Dagens sidste kamp var mod Tørring. De havde vundet deres første kamp nogensinde i DFSU regi over Spinners 2. Så de var godt kæphøje, og mente at vi skulle passe på. Det gjorde vi nu også, for vi spillede bare videre i samme tempo, og kom hurtigt foran 12-0. På dette tidspunkt havde Lasse kastet en venstrehåndskniv fra midten til scoring, så han mente nok, at han havde fortjent en pause. Men ak, uden Lasse på banen går det ikke, og Tørring fik reduceret til 12-1, hvorefter vi lukkede kampen til 13-1.

Retro Ultimate og ølmangel

Om aftenen skulle der være stor jubilæumsfest i anledning af Farum Frisbee klubs 25 års jubilæum, så der var lagt op til et brag af en fest. Der var faktisk også to øl til hver i gennemsnit, så der blev ordentligt hældt indenbords – helt indtil kl. 21!!!! Under spisningen og i øvrigt også under resten af ”festen”, blev der vist gamle ultimatevideoer fra sportens spæde barndom i 80’erne og frem til i dag. Det var meget underholdende, men en ”POWER OFF” for fjerneren og en ”POWER ON” for noget disco, havde nu heller ikke været af vejen. Til gengæld kunne man få snakket, diskuteret ultimate, genopfriske minder og alt muligt andet, og så faktisk huske det dagen efter. Det var noget helt nyt, og meget spændende at prøve.

Bøllebank af DM vinderne

Lørdag morgen skulle sidste puljekamp afvikles. Den stod mod de forsvarende mestre fra Ragnarok. Det lod til, at de fleste havde fået det forkerte ben ud af sengen, for kampen gik ikke specielt godt for os. Vi startede ellers med et rigtig godt opspil, med Carsten og Lasse ude i 3-2’eren, hvor Carsten lavede plads til Lasse, som fik discen af Bo, en breakforce kniv ned til Carsten på forlinien, Lasse helt fri på vej ind i zonen i modsatte side, men en latterlig flapperforhånd tvang Lasse til et megadive, han havde discen, men tabte den ved landingen. Derefter fik Ragnarok scoret, og var foran resten af kampen. Vi spillede ikke specielt god offence, men havde også alt for meget respekt for dem. Desuden pointerede Henrik T. efter kampen, at vi var for fokuserede på at spille discen ud til vores ”stjernespillere”, som nogle gange blev poached så meget, at andre spillere stod helt fri til en aflevering. I defence kæmpede vi som før, og pressede dem også i perioder. Men de var bare alt for sikre i deres opspil, og alt for gode til at lægge superpræcise kast i breakforcesiden.

Ét point fra finalen

Vi endte som 2’er i puljen, og skulle nu møde 1’eren fra den anden pulje i semifinalen. Det var (naturligvis fristes man til at sige) ærkerivalerne Discflyers fra Odense. Vi kom bag ud fra start. Discflyers var tændte i defence, og vores offence havde nok lidt for meget respekt for deres defence og deres store fyre, i stedet for at stole på det vi vidste at vi kunne. Men belæringen vi fik af Henrik Thomesen efter kampen mod Ragnarok tog vi til efterretning. Flere gange blev Lasse og Carsten godt og grundigt poached, hvilket gjorde, at der var helt frie kast til andre spillere, og det udnyttede vi. Vores defence var som sædvanligt rigtig hård, og Thomas var flere gange MEGET tæt på at få et block på Krudt. Martin havde også nogle gode nærkampe, og luftdueller der faldt ud til hans fordel, hvilket er flot mod de luftstærke Discflyers. Discflyers holdt et 2 point forspring det meste af kampen og førte således 7-5 med få minutter tilbage af kampen. Vi fik fremtvunget en turnover, fik reduceret til 7-6 og kort efter gik slutsignalet.

Der skulle nu spilles et point, og derefter til et point over højeste score. Vi tog vores timeout. Vi var tændte som aldrig før, og det var tydeligt, at stemningen på holdet var, at nu skulle vi fandme lige hive de sidste point hjem. Vi spillede en benhård defence, og det tog discflyers mange små pressede afleveringer, før de fik den op på midten til Ole. Han så Mads cutte til lukket side i zonen, men Mads følte åbenbart at Carsten var med, og cuttede væk igen. Men på det tidspunkt var discen allerede i luften. Mads prøvede at redde den med et feberdive, men forgæves. Vi handlede discen fornuftigt rundt, og fik den ud på midten i højre side til Carsten. Han fik straks øjenkontakt med Lasse ned af linien og lagde en kniv ned i forhåndshjørnet, hvor kun Lasse kunne nå den. Udligning til 7-7. Kampen var nu til 8, vi var i defence, og vi var tændte. Vi havde lige taget 2 defencepoint i træk, og vidste hvad der skulle til. Og ganske som i de to foregående point fik vi dem presset godt. Krudt blev presset hårdt på en kniv i lukket side til Roar, som også var presset. Kniven blev for høj, og for langt ude mod sidelinien, hvilket resulterede i endnu en turnover. Lasse samlede discen på linien, så Martin dyb, og kastede en kniv mod zonen. Samtidig med dette skete der to ting: (1) Ole lavede fejl på Lasse (2) Martin cuttede modsat, og havde ikke en chance for at nå discen, som på trods af fejlen, endte det sted den skulle. Der blev diskuteret om det var en turnover, især Mads var helt fremme i skoene. Der var ingen tvivl om, at discen ikke var blevet grebet, hvis der ikke var blevet lavet fejl på Lasse. Og derfor gav Lasse, som den reelle og absolut fairplay(ende) spiller han er, discen til Odense. Vi pressede dem stadig godt, og tvang dem til mange pressede afleveringer. Men stik imod forventning valgte de at spille discen op i ÅBEN SIDE. Det tog os fuldstændigt på sengen, de fik scoret, vandt kampen med 8-7, og var velfortjent i finalen. Det var en SUPERFED kamp, som vi burde og kunne have vundet, men som alligevel fik den rigtige vinder (noget af et paradoks). Men begge hold var enige om, at det var sådan ultimate skulle spilles. Vi gav hinanden krop og fight til stregen. Begge hold havde en usagt enighed om hvor grænsen gik, og alle spillere på begge hold gav alt hvad de kunne, for at spille lige på den rigtige side af denne grænse. Det lykkedes. Tak til begge hold, og tillykke med finalepladsen til discflyers.

Medaljerækken?

Vi skulle nu spille kamp om 3. pladsen mod Flying Circus 1. De havde haft en tæt kamp mod Discflyers, så vi vidste, at vi skulle spille op til vores bedste. Det gjorde vi ikke helt fra starten, selvom vi startede med at lave et block i første point. Vi kom bagud med 2-0, og var lidt på hælene. Men vi kendte vores besøgstid, og vidste hvad vi kunne. Det gik vi ud og gjorde, og resten af kampen stod holdene ret lige. Carsten smed en masse væk, men kompenserede med lige så mange blocks (ca. 5 stk.). Holdene stod godt til hinanden og dækkede hinanden godt op, hvilket resulterede i en masse blocks – og det er jo det de unge vil ha’ (selvom de bare bruger det på narko). Men de unge leverede endnu engang en fantastisk indsats i defence, og var endnu engang gode til at tage initiativ i offence. Selvom vi var bagud, føltes det som om, at vi havde lettere ved at komme fri end vores modstandere. Mod slutningen af kampen fik vi indhentet deres forspring med udligning til 7-7. Ved denne stilling lød slutsignalet. Vi valgte at fremtvinge endnu en turnover og kom foran med 8-7. Vi skulle nu gøre vores til, at dette blev turneringens sidste point for ÅUFK 1. Og ganske rigtigt – vi lagde dem under et stort pres lige fra de greb udkastet hvilket resulterede i, at Lasse interceptede en aflevering på deres forlinie. Discen blev dumpet et par gange, Lasse fik øjenkontakt med Carsten i zonen, og den efterfølgende kniv i lukket side blev grebet til sejr 9-7. Vi fik en 3. plads – skide godt drenge. Det var en fed kamp at slutte turneringen på, begge hold viste god intensitet og fight, og endnu engang fik vi en rigtig herre ultimatekamp.

Benarbejde & team spirit

Hele ÅUFK 1 leverede en fantastisk indsats til dette DM, og især de nye spillere spillede over evne. Bo, som var småskadet, bevarede roen i mange situationer, og fik vist, hvor vigtig han er når discene skal fordeles i åben og lukket side, højt og lavt. Søren Erland, som er en humørspiller, fik efter den første kamp, som let kunne have påvirket hans spil i resten af turneringen, vist, at han kan trække sig selv op, spille stabilt og blive bedre fra kamp til kamp. Og så skal vi heller ikke glemme alle de gange han divede i defence. Claus, som havde ligget syg hele ugen op til turneringen, sled sig igennem, gav sig i defence, tog initiativ i offence og fik bedre og bedre blik for spillet. Paw blev i defence ved med at løbe, selv når hans ben ikke ville mere, hvilket er lidt af en bedrift. I offence fik han vist kølighed i afgørende situationer, og kastede meget stabilt. Thomas var en ”machine” i defence. Hans krop lod ikke til at være bekendt med begrebet træt. I offence har hans store problem været at skille sig fornuftigt af med discen, men det lod ikke til at være noget problem denne weekend. Martin var bare ”all over the place”, og havde et fantastisk samarbejde med Lasse fremme i 3-2’eren. Han sad benhårdt i defence, tog næsten alt i luften, blev altid fri i offence, kastede godt og scorede. Men ak, han glemte at løbe til Lasses kniv i sidste point mod Odense (tak). Lasse var også ”all over the place”. I offence så han de åbne rum, lavede de fede cuts og de gode kast. I defence – det er næsten unødvendigt at sige – han lavede flere sindsyge dives og blocks end man troede muligt, og spillede med en uovertruffen intensitet (og spirit). Carsten tog de chancer der skulle tages i offence og lidt til, og blev ved med at lægge de knive i lukket side, til stor frustration for hans opdækkere. Han spillede stabilt og med høj intensitet. I defence var han oppe i et gear, der frustrerede selv de bedste modstandere, som ikke fik discen.

Og så var der jo lige holdånden. I første kamp fik frustrationerne frit løb, men derefter spillede, kæmpede og morede vi os som et hold. Det var en fantastisk fornemmelse, især fordi denne holdånd løftede alles spil til det der indbragte os 3. pladsen. Tak til Paw, fordi han efter første kamp mindede os om, at vi skal huske at rose hinanden, juble sammen osv.

Finalen – ja, det var godt, at det ikke var os der var i den, for den præstation, som Odense leverede mod Ragnarok, var intet mindre end fantastisk. Ragnarok vandt 15-13 efter en fantastisk kamp, hvor Odense spillede det bedste de længe har gjort, og de kan kun være tilfredse over det spil de leverede. Også Odenses nye spillere spillede over evne, og man kan bare håbe, at denne weekend er et tegn på, at bedre ultimate er på vej i Vestdanmark.

Hold 1: