2006 - Windmill Windup

Af Lasse Gejl – Lur billeder fra turen

Erlands Skoda forlod Århus torsdag lidt over middag – kun 11 minutter forsinket. Pga. et sent afbud og en usamarbejdsvillig arbejdsgiver, bestod lasten kun af ÅUFK’s yndlings sylfider; Raja, Søren og undertegnede. Trods alt en glædelig overraskelse, da jeg var kommet med som 5. mand med udsigt til 8-9 timers pinsel på bagsædets midterplads. I stedet fik jeg påberåbt mig shotgun!, og agerede DJ Ötsi tværs gennem Europa, mens Raja indhentede en tilsyneladende alt for hård arbejdsuge på bagsædet.

Vi ankom – som forventet af Erlands GPS – kl. 21.30 til teltpladsen, hvor Århus Junior featuring Jonas Grau og Bo Jay med frøken havde oprettet basecamp på pladsens bedste spot – aftensol og morgenskygge. Allrighty! Trangbæk prøvede – som forventet – febrilsk at tage credit for placeringen, men hvis jeg kender junior – og det gør jeg – er jeg ret overbevist om at de ikke tænkte så langt.

Torsdag aften endte allerede ved elleve tiden, hvor en milliard million hollandske myg og 8 stive timer ved Erlands mixerpult tvang mig i soveposen hånd i hånd med Grau og Alsted. Niceness – når det nu skal være.

Breakfast is served!

Af uransagelige grunde havde arrangørerne skubbet første runde til hen imod fredag middag, så vi fik lov at sove til kl. 9. Det var super – bortset fra at der blev tilsvarende mindre tid (læs: ingen) til frokost imellem dagens 3 kampe. Nedtur. Morgenmaden var hollandsk a la Rotterdam – et koncept der virker, men næppe imponerer en blegfed dansker med lidt for gode vaner.

Første kamp stod imod UFO fra Holland et sted. Umiddelbart var jeg ikke imponeret over deres spil, men det lykkedes dem at tæve os 10-15 uden at geare op. Vi snakker typisk Århus morgenkamp, hvor vi elegant kom bagud 3-8 ved pausen. Vores lejesvend Jørgen a.k.a. mini Alsted forstuvede anklen efter 30 minutter, og det var det sidste vi så til ham i den turnering. Sur røv – jeg havde ellers glæder mig til at se knægten i aktion. Holdet viste mod slutningen potentiale i takt med at vi fandt hinanden bedre på banen. Lyspunktet var dog – for engangskyld – Trangbæk, der leverede 3. stk. block i kampens sidste 3-4 point.

Københavner reglen

Dagens anden udfordring blev – hold fast – WCU Staff. Som om vi ikke spiller imod nok københavnere derhjemme! Alt i alt var det en okay kamp, som vi kunne have vundet, men selv smed væk. Du ved – handler afleveringer i jorden osv. Fisker lavede et sygt diveblock på Mehlbye – det ku jeg godt li. Sidste halvvej byttede holdene point, og vi tabte 9-15. Lige i overkanten må jeg indrømme.

Københavnerne forfulgte os tydeligvis – KFK var nemlig næste modstander. Deres første to kampe havde været overkommelige, fordi de havde fået smæk 2-15 og vundet 15-0. Så KFK var løbeliderlige fra start, mens Århus lige skulle bruge et par point til at finde gejsten (ring evt. 70 12 14 16). Det var en fandens hård kamp – der blev virkelig gået til den. Hele Århus holdet kæmpede for sagen, selvom alle var udmattede i eftermiddagsvarmen. Vi snakker 36 grader i skyggen – det er sgu ikke for sjov.

Samtlige spillere – undtagen Bue – havde krampe på et eller andet tidspunkt i kampen. Et ret underholdende syn i øvrigt. Forestil dig Alsted gøre klar til super opdækning, mens begge hans inderlår kramper. Eller Malik der halser efter en københavner, mens hans slæber læggen langs græsset. Malik lavede i øvrigt et monster dive block – me like! Det hårde arbejde gav pote, og Århus lukkede kampen til 15-13. I sandhed en arbejdssejr. Personligt har jeg sjældent været så flad efter en kamp.

Aftenkamp og ølstafet

Efter kampen serverede Bo Jay kolde fadbamser i lejren, hvorefter turen gik imod Det Olympiske Stadion hvor aftenens topkamp skulle spilles. Uheldigvis valgte arrangørerne at dame- og herrekamp skulle spilles samtidig. Det bevirkede at vi ikke nåede et eneste minut af kampene, fordi vi fyldte hovederne på den lokale kineser restaurant. Nederen. Men så kan vi jo lære ikke at nedprioritere dame ultimate – eller noget.

Kronisk irriterende hollænder

Lørdagens menu var anderledes spændende med både hollandske, italienske og engelske modstandere. Første kamp var imod alle tiders mest klaphat besatte hold – Cronical Dizziness fra Holland some-where. Tillad mig i den forbindelse at præsentere ultimate verdenens mest selvfede spiller (udover mig selv). Han hedder Max, og er forbavsende adræt i forhold til hans buttede figur. Desværre gjorde Max og hans holdkammerater det ret godt – deres lange kast dræbte os! De lå præcis hvor de skulle, og vi lærte aldrig at lukke de dybe cuts ned. Frustrerende at se på – og være med til.

For mit vedkommende var kampens højdepunkt da jeg greb Max ud i et – hvis jeg selv skal sige det – monster diveblock på hans forudsigeligt langsomme in-cut. Idioten kaldte naturligvis strip. Jeg råbte naturligvis ”fuck!” plus en helt masse andet ubehageligt med tilpas høj volumen. Selvom man er hollænder bør man ikke argumentere imod en mand der står med discen i hånden. Ohh well. Discen gik tilbage, og jeg tog ham i luften på hans næste in-cut. Trods kontroverser hist og pist var det en super fed kamp, som vi desværre tabte 13-15. Det kunne nemt have gået den anden vej. I sidste åndedrag kan jeg tilføje at Cronical Dizziness faktisk endte i puljen under os.. Var der nogen der viskede ”HA!”?

Danmark – Italien: 1-0

Et meget lidt motiveret Århus hold dukkede op til lørdagens anden kamp på bane lort gemt væk i fjerneste hjørne af anlægget. Vi blev mødt af en lige så lidt motiveret flok italienere, der gik under navnet ”Hund og Gris”. Umiddelbart lyder det ikke italiensk, og det skyldes at jeg har oversat det fra originalen som jeg hverken kan udtale eller stave. Det lykkedes undertegnede at smide 6-7 lange kast ud af banen i første halvvej, og endda et enkelt dump i jorden. Men til gengæld fik vi så måske lidt mere plads til in-cuts? ;o) Vi spillede dumt og ukoncentreret, men det lykkedes os alligevel at bytte point til 8-9 stykker. Derefter fandt vi det stabile snusfornuft spil frem, og de lange kast begyndte at ligge hvor de skulle. Resultat; 5-6 point i streg og vunden kamp 15-9. Malik lavede i øvrigt den onde endzone gribning – tak for det.

Tordenvejr og pokerspil

Strange Blue fra Cambridge blev dagens 2. skalp. Englænderne var efter min mening den hidtil stærkeste modstander, og hele Århus tog udfordringen op med blændende spil fra alle spillere. Væk med ukoncentrerede småfejl, og ind med løbevilje og selvsikkerhed. Som hold var det helt sikkert turneringens bedste kamp. Alt fungerede bare, og vi afsluttede kampen med 7-8 point i streg og lukkede kampen til 15-9. En super holdpræstation, som jeg er meget stolt af. Kampen blev i øvrigt afbrudt pga. tordenvejr ved stillingen 2-4. Vi brugte pausen i juniorteltet, hvor vi nåede 20 minutters poker (Lisborg røg i øvrigt ud i første runde pga. overdreven dumdristighed – set før, right?).

Danmark – Italien: 2-0

Dagens fjerde kamp var revanchekamp imod ”Hund og Gris”, og på spil var retten til at spille om 9 til 12 pladsen. Begge hold var trætte efter en lang dag i brændende sol, og det kunne ses på kampen. Der var generelt for mange uprovokerede fejl på begge hold. Århus kom foran med 8-4 til pausen, men mistede desværre koncentrationen og fik en ordentlig overhaling til stillingen 11-14. Endnu engang skulle Århus mønstre et super comeback for at hente sejren – og det gjorde vi så. I sandhed en arbejdssejr med et fremragende comeback. Jeg husker allermest hvordan jeg faldt til jorden som en sæk kartofler da Carsten smed en kniv til Rune til scoring 15-14. Jeg var færdig.

The Mexican way, baby!

Aftenens menu var mexicansk dinner (uden peanut butter! Yeah!). Et godt initiativ, selvom der var lige lovlig lidt kød hvis du spørger mig (det gør folk tit). Vi kom lidt sent pga. den lange sidste kamp. Det betød uheldigvis at 4-5 sambatosser – som desværre fik betaling for at være der – gik helt amok med trommer, fløjter og andet lir. Lige lovlig larmende, hvis jeg skal være helt ærlig (det er jeg tit). Men trommerne sluttede og maden kom indenbords, så vi kunne komme videre med aftenens egentlige hovedaktivitet – øl.

Øl! Mere øl! Tak.

Århus blev repræsenteret af Lisborg i ølstafetten. Det var ikke umiddelbart nogen succes, men stafetten var også usædvanlig kompliceret. Vi snakker oplåsning af cykler, indtagelse af klamme hollandske kager og hoppen i affaldssække. Spild af tid når eneste reelle remedium bør være øl. Tidligere Århus spiller Hans Power Bruntt (nu KFK) gik i øvrigt i finalen, hvor en særdeles genstridig cykellås desværre satte en stopper for udskejelserne. Vores egen dame-darling Jonas Grau deltog også i ølstafetten efter meget insisterende opfordringer fra en fremmed frøken. Der fik kagerne skylden.

Et af aftenens højdepunkter var duellen mellem brødrene Alsted. Lisborg med følge satte scenen til opgøret, der skulle afgøres på korrekt junior manér; tøm en disc med øl. Hurtigt. Mini Alsted faldt dog helt igennem, da han på det skammeligste opgav foretagendet på halvvejen efter at have set storebror fortære de 4 øl på cirka halvanden minut. De samme fire øl plus det løse røg i øvrigt op igen på omkring 2 sekunder bag fællesteltet.

Underholdning? Yes, sir!

Nu er underholdning jo heldigvis mit keyword, så tillad mig yderligere at berette om en italiener der fik kærligheden at føle. Vi snakker ikke skaller ligesom i fodbold, men øm men selvsikker flødebolle i g-strengstrusser. Vores italienske charmetrold havde under ølstafetten indyndet sig hos en flok ikke definerede tøsepiger årgang sidst i 80’erne. Det blev straffet. Manden tog sent bad, og pigerne snuppede hans tøj – undtagen føromtalte g-streng (ja, det var hans egen). En NEGER! fra Ultimate Vibration konfiskerede sagerne, og smed dem op på festteltet. Det resulterede i at Mr. Italia måtte ”bestige” teltet på egen hånd kun iført trusser – mens festen så på. Sjaw sjaw.. for os andre.

Block machines

Århus bukkede under ved 1-2 tiden, og var alle klar på Center Court næste morgen kl. 9. Der ventede værtsholdet Cambodian Pancakes (?!?) i alt alt for gule trøjer, og ville spille om retten til kampen om 9-10 pladsen. Det måtte de gerne. Århus spillede godt og vi byttede point indtil halvvej. Derefter trak hollænderne fra til 9-13. Endnu engang måtte Århus bevise at vi spiller bedst når vi virkelig skal. Rune blockede i endzone, og comebacket var begyndt. Grau ville også være med, og dive blockede et langt kast. Alle kæmper for sagen, og endelig snupper yours truly to diveblock og en enkelt i luften i afgørende point til 14-13. Århus vinder 15-13 efter et fantastisk comeback, og en fantastisk kamp.

Færdig som gårdsanger

Sidste kamp stod imod Grizzly Bears fra Tyskland. Anført af en usædvanlig løbestærk og lortehurtig tysktalende kineser ved navn Hans, tævede de os godt og grundigt. Vi var færdige. Randi – Bo Jay’s markant bedre halvdel – mente at kunne se nederlaget før vi var begyndt. Hun tillader at citere undertegnede for sætningen;

Jeg tror ikke jeg har psyke til at ignorere mine smerter.

Man kan vist godt sige at der mangler lidt gejst i den sætning. Tyskerne kom foran 3-8, men vi spillede faktisk godt op med dem til sidst. Kampen endte 8-15 – Århus’s største nederlag i turneringen. Vi tabte fordi vi var i for dårlig form – eller havde lavet for meget. De løb os over ende, og var tilmed en del klogere end os. De byttede/poachede for hårdt på alle dybe trusler, hvilket tog os en halv kamps tid at indse.

Afrunding

Finalen stod mellem de to franske hold Ultimate Vibration og Frizzlies. Den endte 15-9 til førstnævnte, og var knapt seværdig. Til gengæld havde Swiss Draw formatet endnu engang bevist sig effektivt, og vi fik således 9 super gode kampe på en weekend. Det sker simpelthen ikke med traditionelt puljespil. Derudover havde hollænderne oppet sig en smule i år, og således gjort turneringen attraktiv med bl.a. stort fællestelt, muzak og aftenkamp på Det Olympiske Stadion.

Det var en fornøjelse at komme af sted med Århus’ førstehold. Det er nemlig det der skal til for at skabe et effektivt ultimate hold!