2011 - 2. DM-runde i Aarhus

Lørdag d. 17. december blev der afholdt 2. DM-runde i Aarhus. Aarhus stillede med i alt tre hold (2 herrehold og et damehold).

Damerne:

Spillere: Astrid Møldrup, Camilla Rothkegel Sternberg, Elin Næs Bertelsen, Kirsten Drejer Lønbæk, Kirsten Hell Knudsen, Kirstine Marie Moos Jensen, Mie Kaae Nielsen, Signe Bøgelund Kristensen, Sofie Irene, Lystbæk Jørgensen, Ingrid Hell Knudsen.

Damerne stillede med et stærkt hold (i alt 10 spillere) og spillede deres første kamp mod Mojn fra Aabenraa, som bar præg af, at det var dagens første kamp. Kampen var egentlig tidligt afgjort, men begge hold kæmpede videre for hvert enkelt point. Ved stillingen 12-0 til Aarhus fik Mojn desværre presset en scoring ind og kampen endte således 13-1.

Næste (og sidste kamp) spillede Aarhus mod Tørring. Dette skulle vise sig at bliver en yderst tæt og spændende kamp. Holdene fulgtes ad næsten hele vejen og der blev ingenting foræret væk. Aarhus-pigerne stillede i denne kamp med to kæder og det fungerede virkelig godt. Så efter nogle nervepirrende øjeblikke, trækker Aarhus alligevel fra og ender med at vinde kampen 9-6.

Dagens sidste kamp blev desværre aflyst, på grund af skader på modstanderholdet. Aarhus-piger kunne således ånde lettet op efter en dag med rutineret spil og 3 vundne kampe.

Herrerne:

Århus 1 formåede endnu en gang at feje al modstand af banen. Det endte med tre storsejre over Aalborg 2 med 13-2, Tørring med 11-4 og sidst Mojn, der dog blev ramt af en slem skade midt i kampen, med 13-4. Vi krydser fingre for, at den skadede spiller snart kan vende tilbage til banen.

Århus 2 gav plads til mange mindre rutinerede spillere, der formåede at levere fornuftigt spil mod Odense Discflyers med kun 5 spillere, selvom det blev til et nederlag, 11-4. Til kampen mod Dinosaurs 1 fra Aalborg, var Mathias og Rune kommet til forstærkning. Kampen var præget af mange turns og endte 9-4 til Aalborg. Mod de debuterende spillere fra Herning kunne Århus 2 hive en god sejr hjem efter en tæt kamp. Stillingen blev 10-7.

Alt i alt altså en god dag til Aarhus-spillerne. Vi siger tak for mange gode kampe og ser frem til at møde holdene fra øst ved midtsæson-stævnet i Odense d. 15. januar.

Hav en dejlig jul og kom godt ind i det nye år.

Skrevet af Ingrid Hell Knudsen