En god indsats ved EMs fjerde dag
Skrevet d. 3. august 2007 af Rune Nielsen - 0 kommentarer.
Første kamp for herrerne på denne fjerde dag i EM ugen bød på den imponerende modstander Sverige, der med fast hånd havde sørget for at bestemme udfaldet af alle deres kampe. Også på papiret var det en stor mundfuld for danskerne, hvilket måske kan forklare valget i at lade bestemte danske spillere sidde over. Om svenskerne også lod spillere sidde over er uvist, men danskerne blev aldrig hægtet af kampen. Sverige fik dog en komfortabelt føring på en håndfuld point og kunne slutte kampen med cifrene 17-12 i svenskernes favør. Alligevel gav danskerne god modstand og udfaldet var ikke umiddelbart soleklart for alle før svenskerne scorede deres sidste point. Flot kamp og igen flot spil af drengene fra Århus.
Frankrig, dagens store finale og også dagens show case game skulle vise sig at blive højdepunkt for både spillere og tilskuere. Mens Frankrig havde fået hård kritik for deres manglende spirit i deres spil kunne de danske drenge varme op med lidt flere opmuntrene tilråb og få et mentalt overskud. Kampen blev en rigtig fest med masser af super flot spil, irriterende kald fra franskmændende, dans og sang fra pigerne på sidelinjen og ofte overlegent spil fra de århusianske spillere. Især stod Martin og Rune for en del gode blocks og hård opdækning fra Thomas. Mens Claus, Paw og Steen sørgede for sikkert spil rundt på banen, mens pointene blev indkasseret på danskernes konto. Kampen endte overlegent 17-8 til danskerne.
Pigerne fik deres første målsætning opfyldt efter at Holland slog Frankrig og sendte Danmark i toppuljen. Senere samme dag skulle de så i krig med deres første kamp i den nye pulje og her stod Tyskland for tur. Det blev en hård og spændende kamp med masser af godt spil fra begge sider og endte ud med 15-11 til Tyskland efter at de for første gang var ude i overtid i en kamp. De danske piger fik da også masser af ros for deres gode fighter vilje!
/Raja
» Tjek nyhedsarkivet hvis du keder dig.
2011-11-17:
2010-09-12:
2010-05-31:
2010-05-14:
1. runde i DM udendørs (damer)
2010-04-07:
2010-03-18:
Indendørsafslutning og kåring af sæsonens kaster
2010-03-01: