Godt nyt fra EM Dag 2.

Skrevet d. 31. juli 2007 af Rune Nielsen - 0 kommentarer.

Endnu en dag med masser af sol over Southampton, kun afbrudt en pletvise skyformationer. Morgenen startede med våde støvler fra duggen på banerne, da herrerne kastede de første discs nogle minutter før otte. Første kamp gjaldt Holland, som havde en sejr med fra forrige opgør i Gøteborg. Og kampen forløb også ganske som forventet hele første halvleg. Begge hold kæmpede det bedste de havde lært, ingen ville give efter, og de fulgtes side om side; dog med en lille overvægt til de danske tropper. Først midt i anden halvleg trak danskerne fra, godt hjulpet på vej af et engageret damelandshold på sidelinien, og vandt fortjent kampen 16-12.

I anden kamp skulle Slovakiet klares, og også her blev det et tæt opgør. Begge hold syntes fra starten at have glemt opdækningen af de dybe spillere, og pointene kunne klares med to afleveringer og et dybt kast i zonen. Halvlegen kom til Danmark ved 9-5, første halvleg var egentlig ikke så interessant, men der findes heldigvis en halvleg mere. Offence gjorde deres lige efter coach Thomesens kogebog, og sørgede også for at holde Danmark komfortabelt foran. Den danske defence fik i anden halvleg mere magt på banen med gode blocks og et meget bedre overblik. Til gengæld smed de så discen væk bagefter. Det skal dog nævnes at en omstilling til force-middle gjorde det meget sværere for slovakerne, der til sidst løb helt tør for kræfter og således tabte kampen 11-16.

Det danske open hold kan derfor indtage førstepladsen i puljen med tre vundne kampe. Forude venter den nye pulje, hvor modstanderne hedder Irland, Frankrig og Sverige – der er lagt op til nye, spændende kampe. Onsdag møder DK Irland.

Danmark – Rusland : 17 – 8 (søndag)
Holland – Danmark : 12 – 16 (mandag)
Slovakiet – Danmark : 11 – 17 (mandag)

Damerne havde i dag endnu to kampe, grundet deres noget større puljer, mod Holland og Italien. Ingen af kampene ville blive lette, men heller ikke umulige at vinde. To sejre over Holland på en dag ville pynte pænt. Og kampens første halvleg udviklede sig til det bedste for de danske piger, og halvlegen kunne fortjent nydes med resultatet 9-5. Mere af det gode spil blev vist frem, men selvom anden halvleg startede pænt, blev den præget af rigtigt mange turns på begge hold. Danskerne havde problemer med at holde afstanden til hollænderne, kræfter var blevet en mangelvarer og ved timecap var resultatet blevet 14-14. Alle spillere pumpede den sidste petrolium ind i forbrændingsmotoren, men alligevel fik hollænderne det afgørende point i sækken og lukkede kampen 17-16.

Italien så på papiret ud til at være et stærkere hold end Danmark, men ligesom med hollænderne skulle det blive en utrolig spændende afslutning. Efter at have været bagud med 5, kom pigerne forrygende tilbage på 12 – 12. Stæmningen var høj, men kampen endte 15 – 14.

/Rune

» Tjek nyhedsarkivet hvis du keder dig.