Århus vandt DM MIX 2010
Skrevet d. 12. september 2010 af Claus Schmidt - 0 kommentarer.
DM MIX stævnet blev holdt på de nye hjemmebaner i Tilst ved Århus, og 5 klubber havde meldt sig kampklar for titlen som danske mestre i Ultimate for MIX hold 2010. Århus Universitets Ultimate kunne stille med et stærkt hold bestående af:

Øverst (fra venstre): Rune, Lars (lejesvend), Bjarke, Claus, Peter, Paw
Midt: Signe, Kirsten, Katrine, Elin, Ingrid, Camilla
Liggende: Martin og Lisborg
Ultimate plastik terror
Lørdag d. 11/9 blev en lykkens dag for Århus Ultimate (nu under navnet Århus Universitets Ultimate), og selv om dagen varsler terror, blev det ikke til andet end hvid plastik terror fra Århus Ultimate’s side.
Alle fik klø
Kampprogrammet var blevet ændret lige op til dagen, hvilket betød at Århus skulle spille 4 kampe på én dag. Første kamp var mod gymnasium DM aspiranterne fra Mojn, som efter kort spil blev nedlagt med 13-2. Sidste pulje kamp var mod KFK, som samme morgen var blevet amputeret til et hold med 2 piger. Selv om det kunne give KFK en fordel, blev kampen aldrig tæt, og endte 13-4.
Semifinalen stod mellem Tørring eller Mojn, der skulle spille play-off kamp lige inden. Tørring vandt, men med næsten ingen pause var det lige svært nok for Tørring rigtig at give modstand. Kampen endte også hurtigt med 13-3
Finale mod titelforsvarer.
Som dagens kampe skred frem, var det lykkedes Århus at få en kamp mod alle fremmødte klubber på nær de forsvarende mestre fra Odense. Klubben havde dog i deres semifinale mod KFK sikret sig en chance for at genvinde titlen. Med en kamp mindre mod finalen kunne det vise sig at Odense nu havde det fysiske overtage i finalen, men nej.
Århus Universitets Ultimate havde på hjemmebane fået fuld opbakning fra klubbens bedste spillere, og med et opbud på 14 spillere blev finalen aldrig i Odenses fordel. I løbet af kort tid gik holdene til halvleg med stillingen 7-1 til Århus. Og lige så hurtigt gik resten af finalen uden spænding. Århus vandt over alle hold suverænt, og finalen endte med cifrene 13-4 til Århus. Tak for en DM titel mere i denne sæson! Tillykke Århus!

Kan Århus gå hele vejen og sikre sig “the tripple” i 2010? Den 18. og 19. september udløses spændingen til DM ude 2010. Følge med og hep på Århus!
» Tjek nyhedsarkivet hvis du keder dig.
2011-11-17:
2010-09-12:
2010-05-31:
2010-05-14:
1. runde i DM udendørs (damer)
2010-04-07:
2010-03-18:
Indendørsafslutning og kåring af sæsonens kaster
2010-03-01: