DM succes 2010

Skrevet d. 1. marts 2010 af Claus Schmidt - 0 kommentarer.

Det lykkedes Århus Ultimate at høste stor succes til indendørs DM finalestævnet i Farum Arena for sæsonen 2009-10.

DM GULD

Efter at være gået ubesejret til finalen, lykkedes det for Århus drengene at genvinde titlen som Danmarks bedstehold indendørs! Overraskelsen var finalemodstanderen Ålborg. Klubben har haft en fantastisk sæson, med kæmpe tilgang af nye spillere, og nu med en finaleplads. Rutinen skulle dog vise sig at knække de grønne ålborgensere. Der var lige kamp til stillingen
5-5, men med kamp til 15 uden tidsbegrænsning fandt Århus Ultimates fysisk stærke hold koden til at knække Ålborg, og tog sejren i hus med 15-8. Tillykke!

DM BRONZE

Pigerne fra Århus Ultimate stod for en lige så flot præstation. Da de forskellige hold i dame rækken havde spillet de indledende runder var det lykkedes klubberne at slå hinanden på kryds og på tværs, og her træk Århus det længste strå. Pigerne kvalificerede sig til en semifinale plads, som dog blev tabt til KFK. Men efter en kort pause stod pigerne på banen igen i kampen om bronze imod Odense, som ellers var spået en finale plads. Med flot spil og gode detaljer i en meget tæt kamp, lykkedes det Århus pigerne at hente sejren i hus i allersidste point. Tillykke!

Stor deltagelse

En del af succesen skyldes også det kæmpe store deltagerantal fra Århus Ultimate. Knap 30 spillere, piger som drenge, havde taget turen til Farum Arena. Det kunne også ses i finalen, da hele klubben stod på sidelinjen og bakkede om de kæmpende Århus drenge. Rigtig god stemning! Tak for opbakningen!
Nu tager klubben lige en indendørs afslutningstræning og så går jagten ellers ind på ”udendørs” metal!

» Tjek nyhedsarkivet hvis du keder dig.