Succesfuldt DM finale stævne

Skrevet d. 10. marts 2009 af Claus Schmidt - 0 kommentarer.

Damerne tog spirit (fair play) prisen i hus, Herrerne vandt DM guld og arrangementet var helt fantastisk. Dette må i sandhed siges at være et af de aller bedste indendørs danmarksmesterskaber Århus Ultimate har oplevet i sine snart 20 år.

Herrernes vej til guldet

Kvart finalen (sidste kamp lørdag) var mod et vinge skudt Spinners Ultimate. Deres helt store karismatiske holdkaptajn Melbye var ikke at finde i holdopstillingen, og alene med landsholds erfaring kunne Pewe ikke lede tropperne til meget modstand. Der var aldrig tvivl om kampens udfald, og Århus gik derved videre til den på ”nemme” semifinale.

Topplaceringen i den indledende pulje skulle nemlig vise sig at være af enorm betydning. Ved at forvise Ragnarok1 til en anden plads i puljen, og at Ragnarok2 vandt den anden toppulje skulle de to mest frygtede hold udspille hinanden i semifinalen. Ragnarok1 træk det længste strå, så finalen stod nu til at blive en revanche fra lørdagens pulje kamp. Men inden da skulle Århus lige klare den på papiret ”nemmeste” modstander i Odense1.

Semifinalen viste sig dog hurtigt at være en for stor mundfuld for Odense. Faktisk spillede Århus deres mest disciplinerede og sikre kamp nogen sinde. Ikke et eneste offence point blev tabt, og Odense endte derfor med at tabe 4-12. Nu var selvtilliden ellers i top for Århus spillerne, og guldet inde for rækkevidde.

Intens finale

Ragnarok1 var ikke kommet i finalen for at danse kinddans. Selv om der blev mere end rigelig meget fysisk kontakt, var det ikke viljen på sejr der manglede. Det vil sige Ragnarok fik en katastrofal start og kom bag ud med 4-8. Århus var dog ikke glade for at sælge skindet før ”Ragnarok” var skudt, for de sidste mange år er det alligevel lykkedes Århus at vende føring til fiasko.

Skæbnen ville det hverken værre eller bedre end at Ragnarok kom på 11-11, og selv med stilling 12-14 til Århus lignede det noget der var set før (i 2006 vandt Ragnarok 15-14 efter en 12-14 stilling). Så da Carsten kastede kampens sidste aflevering til Thomas i zonen gik hele hallen i ekstase. Endelig! 15-12 til Århus Ultimate over Ragnarok.

Holdet bestod af:
Øverst fra venstre: Carsten H. Pedersen, Bo Skytte, Rune Nielsen, Thomas Alsted
Nederst fra venstre: Kristoffer Buus, Martin Trangbæk, Claus E. Schmidt

Århus pigerne skabte spænding til det sidste

Det var ikke kun herrerne der kunne skabe spænding. Kampen om spirit prisen måtte faktisk afgøres til aller sidst under præmieoverrækkelsen. Hele 3 hold havde vundet titlen, men kun et hold kunne gå der fra med præmien, så der skulle flippes om ”guldet”.
Vores alle sammens Thora afgjorde søndagens sidste kamp med et sikkert flip og kniv skarpe kald. Sådan!

Tak til alle de frivillige

Afviklingen af hele stævnet med 150 spillere og de mange tilskuere, var helt fantastisk. Uden alles opbakning var det blandt andet ikke muligt at få hænder nok fri til at styre de 6 kameraer der i dette jomfru projekt kan danne ramme om promovering af sporten og en tur ned af ”memory lane” når vi en gang om ikke så længe skal fejre det hele en gang til!

1000 GANGE TILLYKKE !!!

» Tjek nyhedsarkivet hvis du keder dig.