Bragende mange begyndere!

Skrevet d. 8. maj 2008 af Bo Jørgensen - 0 kommentarer.

Til årets første begyndertræning, onsdag d. 7. maj, var Århus Ultimate velsignet af et fantastisk opbud af nye ivrige begyndere. Der var stort set lige mange nye som rutinerede, og med hele 25 herrer spillere var dette suverænt årets største fremmøde.

Med opbakning fra alle de etablerede spillere i Århus var det muligt at lave buddy træning, hvor hver ny havde en ”gammel” spiller som makker, så de indledende kasteteknik øvelser kunne finpudses på to mands hold.

Ingen træning uden hot-box

For at der ikke skulle gå for meget kasteteknik i denne første træning, blev de nye spillere kastet direkte ud i den kendte leg ”spil til ét mål”, i Ultimate kaldet ”hot-box”. Uden de store dikkedarer gik alle de nye til spillet med krum hals. Der blev scoret fantastik mange mål, også de helt usandsynlige af slagsen, som kun sker når nye ”lidt” for ivrige spillere finder på fantastiske kast ikke set før ;-)

Spillede i også kamp så?

Selvfølgelig. Det er jo det det hele handler om. Der blev gået til makronerne, og jeg tror bestem Århus Ultimate kan gøre gavn af disse nye talenter. Da Lisborg og Peter lige havde vist at man faktisk kan dive efter disc’en, var der flere af de nye der uimponerede viste det var nemt lige at gøre efter. Fedt fedt fedt!

Var der en tredje halvleg?

Jo… Der var da øl og sodavand ;-) Efter kampen blev der lokket e-mail adresser ud af de nye håbefulde begyndere til gengæld for en øl.

Solen var i mellemtiden gået ned, men den går helt sikkert op igen på mandag hvor Ultimate træningen vender stærkt tilbage.

Se adressen her på træning om mandagen.

Ses vi ?
Det tror jeg nok vi gør!

» Tjek nyhedsarkivet hvis du keder dig.